Boligpolitik skal også være sundhedspolitik. Det er budskabet fra WHO, som på Verdensbydagen 31. oktober opfordrede myndigheder, boligaktører og sundhedssektoren til at arbejde tættere sammen om sikre, sunde og tilgængelige hjem.

Organisationen peger på overfyldte boliger, varme, kulde, luftforurening og manglende tilgængelighed som forhold, der kan påvirke helbredet gennem livet. Opfordringen kommer, mens byerne vokser, og boligernes indretning og kvalitet får betydning for både børn, ældre og mennesker med funktionsnedsættelser.

Der er tale om en international opfordring til handling. Meddelelsen indfører ikke nye danske boligregler og præsenterer heller ikke et nyt forsøg med en målt effekt. Den samler WHO’s eksisterende arbejde om boliger og bymiljø i en aktuel politisk appel.

Et hjem er en del af forebyggelsen

WHO fremhæver, at en god bolig kan understøtte børns udvikling og gøre det lettere at bevare selvstændighed og livskvalitet i alderdommen. Samtidig spiller boliger en rolle i klimatilpasningen, blandt andet gennem beskyttelse mod ekstrem varme og vejr samt bedre energieffektivitet.

Det gør spørgsmålet bredere end, om der er tag over hovedet. Organisationens tilgang handler også om, hvorvidt hjemmet kan bruges sikkert, og om omgivelserne hjælper beboeren med at leve et selvstændigt liv.

WHO efterlyser desuden, at beboerne får en stemme i beslutningerne. Det er relevant, fordi en bolig kan opfylde et teknisk mål uden nødvendigvis at fungere lige godt for alle, som skal leve i den.

Retningslinjerne går tilbage til 2018

Den nye opfordring henviser til WHO’s retningslinjer om bolig og sundhed fra november 2018. De bygger på systematiske forskningsoversigter og indeholder anbefalinger om blandt andet utilstrækkelig plads, høje og lave indendørstemperaturer, skader i hjemmet og adgangsforhold for mennesker med nedsat funktionsevne.

Retningslinjerne samler også eksisterende anbefalinger om vand- og luftkvalitet, støj, asbest, bly, tobaksrøg og radon. De er dermed et grundlag for at arbejde med flere risikofaktorer på samme tid frem for at behandle boligen som ét isoleret problem.

WHO beskriver målgruppen som både beslutningstagere og dem, der bygger, vedligeholder og nedriver boliger. Sundhedshensyn bliver på den måde knyttet til valg, som ofte træffes uden for sundhedsvæsenet.

Tilgængelighed slutter ikke ved hoveddøren

WHO’s ramme for aldersvenlige byer forbinder otte områder af bylivet. Boliger indgår sammen med blandt andet transport, udendørsarealer, social deltagelse, information og adgang til støtte og sundhedsydelser. Pointen er, at områderne påvirker hinanden.

Som eksempel beskriver WHO, hvordan mangel på offentlig transport til en overkommelig pris kan isolere ældre, som ikke længere kører bil. En tilgængelig bolig er derfor ikke alene nok, hvis det er svært at komme videre ud i lokalområdet.

Omvendt kan transport, der passer til beboernes behov, understøtte deltagelse og tilhørsforhold. Kulturtilbud, frivilligt arbejde og andre grunde til at komme ud spiller også ind. Perspektivet er både fysisk og socialt: Indretningen af byen skal kunne bruges til noget i hverdagen.

Byerne skal planlægge på tværs

I en særskilt vejledning fra 2025 anbefaler WHO en langsigtet og samlet tilgang til sundhed i byer. Her beskrives sundhed som et fælles ansvar, der kræver samarbejde mellem myndigheder, lokalsamfund, civilsamfund og virksomheder.

Vejledningen fremhæver blandt andet finansiering, kompetencer, datasystemer og deltagelse som redskaber til at gennemføre strategierne. En sundhedsmålsætning skal altså følges af muligheder for at handle og viden om, hvor indsatsen er nødvendig.

Det indebærer også, at lokale forhold skal undersøges. En fælles strategi må kunne tilpasses forskellige bydele og beboergrupper, frem for at antage, at den samme løsning passer alle steder.

Det er også begrænsningen ved en mærkedagsappel: Den ændrer ikke i sig selv en bolig, en transportforbindelse eller en kommunal prioritering. Effekten afhænger af de konkrete beslutninger, der følger efter.

WHO’s aktuelle budskab er derfor rettet mod flere sektorer samtidig. Når boliger og byområder udvikles, skal sundhed, tilgængelighed og beboernes hverdag indgå i planlægningen fra starten.

Kilder og videre læsning

Har du fundet en fejl? Skriv til redaktionen.