Canada er blevet det 39. deltagerland i EuroHPC, det europæiske samarbejde om supercomputere. Tilslutningen blev officiel på EU-Canada-topmødet i Montréal 30. oktober, oplyser både EU-Kommissionen og EuroHPC i meddelelser fra samme dag.

Medlemskabet åbner for canadisk adgang til samarbejdets ressourcer inden for højtydende databehandling, kunstig intelligens og kvantecomputere. Canadiske forskere får samtidig mulighed for at samarbejde med europæiske kolleger om projekter på områderne.

Det er en konkret udvidelse af en fælles forskningsinfrastruktur. Det betyder ikke, at Canada er blevet medlem af EU, eller at der med meddelelsen er indviet en ny computer. Nyheden handler om landets deltagelse i den organisation, der samler ressourcer og finansierer infrastrukturen.

Fælles investeringer i regnekraft

EuroHPC er oprettet under EU-lovgivning og samler europæiske og nationale midler til indkøb af supercomputere og investeringer i teknologi, software og kompetencer. Samarbejdet omfatter dermed mere end de maskiner, der står i datacentrene.

Ifølge EuroHPC har EU og Canada samarbejdet om forskning og innovation siden en aftale fra 1996. Canada har desuden været associeret med Horizon Europe siden 2024. Tilslutningen bygger derfor videre på et eksisterende forskningsforhold frem for at starte samarbejdet fra bunden.

Kommissionen fremhæver i sin meddelelse supercomputere, AI-infrastruktur og kvanteteknologi som fælles prioriteter. Den beskriver ambitionen som stærkere teknologisk udvikling, videnskabelige anvendelser og bedre innovationsmuligheder for virksomheder. Det er mål for samarbejdet, ikke dokumenterede resultater af det nye medlemskab.

Adgang foregår gennem forskellige ordninger

EuroHPC’s oversigt over adgangsordninger viser, at brugere søger beregningstid gennem konkrete opslag. Der findes blandt andet ordninger til store beregningsopgaver, almindelig adgang, udvikling og afprøvning af programmer samt AI- og dataintensive anvendelser.

Opslaget om meget store beregningsopgaver retter sig mod videnskab, industri og offentlig sektor, som kan begrunde behovet for omfattende beregningstid, lagerplads og støtte. Andre ordninger fokuserer på udvikling eller på at undersøge, hvordan en opgave fungerer på maskinerne.

Medlemskab og den enkelte projektansøgning er derfor to forskellige niveauer. Meddelelsen om Canada bør ikke læses som et løfte om ubegrænset adgang til enhver maskine for enhver bruger. Kravene må undersøges i det relevante opslag, og et projekts behov skal passe til den adgangsform, det søger.

At udvikling og afprøvning har egne adgangsformer er relevant for nye brugere. Et program kan have behov for tilpasning, før en stor beregning sættes i gang. Afprøvning kan derfor være et selvstændigt skridt på vejen til en større ansøgning, frem for blot et mindre udbytte af den samme opgave.

Kvantecomputerne skal arbejde sammen med supercomputerne

EuroHPC’s kvanteprogram viser, at infrastrukturen omfatter flere teknologier. Systemerne JADE i Jülich i Tyskland og Ruby i Frankrig bruger neutrale atomer. Projektet bag dem sigter mod at forbinde kvantesystemer med den europæiske supercomputerinfrastruktur.

Andre systemer bygger på andre fysiske principper. Piast-Q i Poznan i Polen bruger indfangede ioner, mens Lucy i Frankrig er baseret på fotoner, altså lyspartikler. Forskellene har betydning for, hvilke algoritmer og eksperimenter brugerne kan undersøge.

Det er derfor mere præcist at tale om en samling af forskellige beregningsressourcer end om én fælles kvantecomputer. EuroHPC beskriver mulige anvendelser inden for blandt andet fysik, kemi, materialer og optimering. Sådanne anvendelsesområder er ikke en garanti for, at kvanteberegning allerede overgår klassiske metoder i alle opgaver.

Resultaterne afhænger af arbejdet efter aftalen

Den umiddelbare ændring er institutionel: Et nyt land er kommet med i samarbejdet. Den praktiske betydning vil vise sig gennem forskningsprojekter, tildelt beregningstid, udvikling af software og samarbejde mellem brugerne.

Det er en vigtig forskel, når en infrastrukturaftale vurderes. Adgang til en kraftig maskine er en mulighed, men et brugbart resultat kræver også en velegnet problemstilling, data og programmer, der kan udnytte ressourcerne.

Canadas indtræden udvider nu kredsen af partnere omkring europæisk regnekraft. Hvilke videnskabelige og erhvervsmæssige resultater netop denne udvidelse giver, kan meddelelserne fra topmødet endnu ikke fastslå.

Kilder og videre læsning

Har du fundet en fejl? Skriv til redaktionen.