Den canadiske sketchserie SCTV får en ny indgang for seere, der kender navnene på komikerne bedre end selve programmet. Dokumentaren SCTV: The Greatest Show You’ve Never Heard Of havde Netflix-premiere 30. oktober og står nu på tjenestens danske titelside.

Jason Hehir har instrueret filmen, som ifølge Netflix bygger på interviews, arkivmateriale og en genforening i Toronto. Den ser tilbage på samarbejdet bag en mindre canadisk tv-produktion, der blev afsæt for en række kendte komikere. Premieren ligger i samme år, som det er 50 år siden, serien begyndte.

Netflix’ mediecenter angiver 30. oktober som den amerikanske udgivelsesdato. Den danske side bekræfter titlen i det lokale katalog. Dermed er der tale om en aktuel dokumentarudgivelse, mens historien, den fortæller, går flere årtier tilbage.

Skuespillerne har været med til at vælge tilbageblikkene

Ved et arrangement, Netflix beskrev 7. oktober, fortalte Hehir om sin arbejdsmetode. Han havde bedt de medvirkende fra serien om lister over sketches, de ønskede med i dokumentaren, og forsøgt at følge deres ønsker. Filmens tilbageblik er altså også formet af deltagernes egne erindringer og valg.

Det gør udvælgelsen til en del af fortællingen. Hvilke scener kunstnere selv peger på, kan belyse, hvad de tillægger betydning i deres fælles arbejde. Men en sådan samling er ikke det samme som en udtømmende gennemgang af alle sæsoner, episoder og personer.

Hehir er både instruktør og executive producer. Netflix angiver også Jimmy Kimmel og Scott Lonker som executive producers. Den officielle præsentation nævner blandt andre Catherine O’Hara, Eugene Levy, Rick Moranis, Martin Short og Joe Flaherty i filmens medvirkendeoversigt.

Fra en teaterscene til canadisk fjernsyn

SCTV voksede ud af The Second City i Toronto. Komedieinstitutionens egen historik beskriver, at tv-serien blev skabt i 1976 og oprindeligt blev sendt frem til 1984. Blandt de navne, den var med til at etablere, var også John Candy, Andrea Martin og Dave Thomas.

Canadas Walk of Fame, der optog SCTV i 2002, beskriver en længere forhistorie. The Second City begyndte i Chicago i 1959, og en canadisk udgave af teatret åbnede i Toronto i 1973. Tre år senere kom tv-udgaven på Global Television.

Ifølge samme institutionsbeskrivelse blev navnet forkortet til SCTV i 1978. Det er derfor både en historie om en bestemt tv-serie og om overgangen fra et ensemble på en teaterscene til et hold, der arbejdede for kameraet.

Dokumentaren og originalserien er to forskellige udgivelser

Interessen for SCTV’s arkiv har også givet andre streamingnyheder i år. The Second City annoncerede i februar, at seks sæsoner med i alt 135 episoder ville komme på Prime Video i Canada fra 3. marts. Det var en canadisk katalogaftale, ikke en meddelelse om dansk adgang.

Netflix skriver i sin dokumentarpræsentation også om ældre SCTV-afsnit på tjenesten. Det bør ikke automatisk læses som en garanti for, at det samme udvalg findes i alle lande. Den danske dokumentarside dokumenterer den nye film; den dokumenterer ikke i sig selv adgang til hele originalserien.

For en seer er forskellen konkret: En dokumentar samler og forklarer et forløb gennem udvalgte klip og interviews. En originalepisode viser den udsendelse og rækkefølge, publikum oprindeligt mødte. De to formater kan belyse hinanden, men de erstatter ikke hinanden.

Et nyt tilbageblik, ikke nye sketches

Netflix lancerer filmen som et portræt af seriens kreative samarbejde og efterliv. Det er udgiverens beskrivelse, ikke en selvstændig vurdering af filmens kvalitet. De officielle oplysninger giver heller ikke grundlag for at kalde premieren en genstart af SCTV eller en ny sæson.

Den aktuelle nyhed er, at historien om ensemblet nu har fået sin egen dokumentar på streaming. For danske seere giver den mulighed for at møde baggrunden for en komedieinstitution, hvis medlemmer senere blev kendt langt ud over det canadiske tv-marked.

Kilder og videre læsning

Har du fundet en fejl? Skriv til redaktionen.