Mere end 37.000 kulturgenstande blev ifølge oplysninger fra 15 latinamerikanske og caribiske lande genfundet i perioden 2015–2023. Det fremgår af resultater fra en sammenlignende undersøgelse, som UNESCO beskrev 30. oktober i en ny orientering om arbejdet med at tilbageføre kulturarv.

Undersøgelsen skal offentliggøres digitalt i november. Resultaterne blev fremlagt på et regionalt seminar i Montevideo 6.–7. oktober, hvor repræsentanter fra MERCOSUR-landene mødtes med fagfolk fra blandt andet museer, told, politi og udenrigstjeneste. Det nye er offentliggørelsen af hovedresultaterne, ikke at mødet fandt sted denne uge.

UNESCO fremhæver store forskelle i landenes lovgivning, faglige kapacitet og muligheder for at gennemføre tilbageførelser. Anbefalingerne omfatter bedre dokumentation, bevaring af genfundne genstande, mere informationsdeling og øget opmærksomhed på auktionshuse og digitale platforme.

Et stort antal fortæller ikke hele historien

Tallet dækker flere lande og ni år. Det er ikke et mål for den aktuelle årlige handel, og det kan ikke i sig selv vise, hvor stor en del af de ulovligt omsatte genstande der kommer tilbage. En vurdering af udviklingen kræver både viden om sagerne og om det materiale, myndighederne overhovedet har kendskab til.

At finde en genstand og at få den tilbageført er desuden to forskellige trin. UNESCO’s budskab er, at juridiske rammer, specialiserede institutioner og samarbejde skal fungere sammen. Den fulde publikation bliver relevant for at forstå forskellene bag de samlede tal.

Dokumentation begynder før et tyveri

Den internationale ramme omfatter UNESCO-konventionen fra 1970 om ulovlig import, eksport og overdragelse af kulturgenstande. Organisationens beskrivelse af konventionen lægger vægt på forebyggelse: registrering af samlinger, eksportcertifikater, kontrol med handelen og oplysning.

En fortegnelse er derfor mere end et administrativt arkiv. Den kan skabe sammenhæng mellem en konkret genstand og den institution, som opbevarede den. Konventionens bestemmelser om tilbagelevering omfatter nærmere betingelser, blandt andet dokumentation og henvendelser mellem stater. Der er ikke tale om en automatisk ordning, hvor enhver omstridt genstand uden videre sendes tilbage.

For museer og myndigheder betyder det, at beskrivelser, billeder og oplysninger om oprindelse skal kunne findes og sammenholdes. Det arbejde er mindre synligt end en officiel overdragelse, men det er en del af grundlaget for, at en sag kan føres videre.

Et billede kan hjælpe med at finde et spor

INTERPOL driver en international database over stjålne og savnede kunstgenstande. Den kombinerer beskrivelser og fotografier. Organisationen oplyser, at kun oplysninger fra autoriserede instanser kan indføres, og at genstandene skal kunne identificeres.

Med appen ID-Art kan både fagfolk og offentligheden søge manuelt eller med et fotografi. Den kan også bruges til at dokumentere egne samlinger i det standardiserede Object ID-format. Ved et tyveri kan sådanne beskrivelser gives videre til politiet.

Det er et praktisk eksempel på, hvordan den dokumentation, UNESCO efterlyser, kan omsættes til et søgbart spor. En præcis registrering kan gøre det muligt at sammenligne en genstand på markedet med noget, der tidligere er meldt savnet.

Ingen træffer er ikke det samme som en ren historik

INTERPOL understreger i sine brugsvilkår, at et negativt søgeresultat ikke betyder, at en genstand ikke er stjålet. Den kan være ukendt for politiet, endnu ikke indberettet eller kun eftersøgt nationalt. Genstande fra ulovlige udgravninger kan mangle en tidligere registrering.

Omvendt er et muligt match heller ikke en endelig bekræftelse. Billedvinkel, kvalitet og farver kan påvirke billedsøgningen. Appens egne registreringskort er ikke certifikater for ægthed, oprindelse eller ejerskab.

Det er netop forskellen mellem et spor og en dokumenteret sag, der gør samarbejdet på tværs af fag og lande vigtigt. De nye UNESCO-resultater peger på et omfattende arbejde med tilbageførsel, men også på behovet for at kunne underbygge hver enkelt genstands vej hjem.

Kilder og videre læsning

Har du fundet en fejl? Skriv til redaktionen.