Elever i 7. og 8. klasse skal hjælpe forskere med at udvikle undervisning om sociale medier i dansk og engelsk. Det fremgår af en projektpræsentation, som Danmarks Frie Forskningsfond offentliggjorde 31. oktober.

Projektet ledes af professor Thorkild Hanghøj fra Aalborg Universitet og skal begynde med at undersøge elevernes egne oplevelser på tre folkeskoler. Forskerne vil blandt andet se på, hvordan eleverne oplever algoritmers betydning for det indhold, de møder.

Derefter skal lærere inddrages i at udvikle undervisningsmetoder. Det fireårige forløb skal også føre til tilgange, der kan bruges på læreruddannelsen i dansk og engelsk, i samarbejde med Københavns Professionshøjskole.

De unges erfaringer skal være udgangspunktet

Forskerne vil både spørge til positive og negative erfaringer og til elevernes egne forslag til, hvordan sociale medier kan behandles i skolen. Målet er at udvikle en mere kritisk forståelse af platformene og af mulighederne for at bruge dem anderledes.

I fondens præsentation fremhæver Hanghøj, at projektet skal møde de unge nysgerrigt frem for med skyld og skam. Han beskriver arbejdet som et alternativ til alene at diskutere forbud. Det er forskerens faglige tilgang, ikke et resultat, som projektet allerede har dokumenteret.

Nyheden er dermed finansieret forskning under udvikling. Der foreligger endnu ikke en afprøvet opskrift på, hvordan en bestemt undervisningsform påvirker elevernes trivsel eller læring. Det er netop ny viden og undervisningsmetoder, arbejdet skal bidrage til.

Del af en uddeling på 33 millioner

Danmarks Frie Forskningsfond annoncerede 29. oktober, at fem projekter får i alt 33 millioner kroner til forskning i læring og trivsel i grundskolen og på ungdoms- og erhvervsuddannelserne. Projektet om sociale medier er ét af dem.

Pengene går til projekter ved Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Københavns Professionshøjskole og Aalborg Universitet. Fonden modtog 44 ansøgninger og opgør succesraten til 11 procent målt på antal ansøgninger.

Uddelingen skal styrke praksisnær viden, som kan bruges i undervisning og læringsmiljøer. Andre spørgsmål i projekterne handler blandt andet om unges overgange mellem uddannelser og samarbejde mellem erhvervsskoler og virksomheder. Fonden fremhæver også et stærkere vidensgrundlag for den kommende epx-uddannelse.

Fonden tager forbehold for ændringer i beløb og antal bevillinger efter den administrative gennemgang. De 33 millioner er derfor den annoncerede samlede uddeling, ikke beløbet til projektet om sociale medier alene.

Et eksisterende samarbejde om digital trivsel

Red Barnet er samarbejdspartner i det nye forskningsprojekt. Organisationen lancerede i februar 2025 programmet Børneliv i Digital Trivsel, som løber frem til udgangen af 2028. Det er en særskilt indsats med støtte fra Nordea-fonden, ikke den samme bevilling fra forskningsfonden.

Programmet skal udvikle undervisning til elever, kompetenceforløb til fagpersoner og materiale til forældre. Også her er børnenes erfaringer tænkt som grundlag for arbejdet. Organisationen beskriver blandt andet en ambition om bedre sammenhæng mellem skærmbrug, søvn, bevægelse og fysisk samvær.

Den baggrund forklarer forbindelsen mellem forskning, lærerkompetencer og skolernes samarbejde med hjemmene. Men programmets mål må heller ikke forveksles med en evaluering af, hvad der allerede virker.

Fra erfaringer til faglig undervisning

Det konkrete ved det nye projekt er koblingen til dansk og engelsk. Sociale medier bliver ikke kun behandlet som et spørgsmål om, hvor længe telefonen er tændt, men som indhold og teknologier, eleverne skal kunne forholde sig til.

At begynde på tre skoler giver et afgrænset sted at undersøge erfaringer og udvikle metoder med lærere. Det fortæller ikke på forhånd, om de kommende tilgange vil fungere lige godt på alle skoler. Den vurdering kræver indsigt i projektets gennemførelse og senere resultater.

Indtil da er ændringen, at der nu er sat forskning og finansiering bag arbejdet. Ambitionen er at give lærere et fagligt grundlag for at tale med eleverne om de platforme, der allerede indgår i deres hverdag.

Kilder og videre læsning

Har du fundet en fejl? Skriv til redaktionen.