Den registrerede ledighed faldt med 200 fuldtidspersoner fra august til september og landede på 93.600. Ledighedsprocenten var uændret på 3,1 procent af arbejdsstyrken. Det viser Danmarks Statistiks offentliggørelse fredag den 30. oktober.

Bag den lille samlede bevægelse ligger et fald på 500 blandt aktiverede ledige og en stigning på 300 blandt ikke-aktiverede. Tallene beskriver september, selv om de bliver offentliggjort sidst i oktober. De er derfor ikke en optælling af, hvor mange der står uden arbejde netop i dag.

Antallet af ledige dagpengemodtagere faldt med 100 til 78.600 fuldtidspersoner. Antallet på kontanthjælp faldt også med 100 til 15.000. Alle de nævnte antal er sæsonkorrigerede og afrundet til hele hundrede.

Ikke samme retning for alle aldersgrupper

Ledighedsprocenten faldt med 0,1 procentpoint for de 30–39-årige, mens den steg med 0,1 procentpoint for de 25–29-årige. Procentpoint betegner forskellen mellem to procenter: Et tænkt fald fra 3,2 til 3,1 procent ville eksempelvis være 0,1 procentpoint. For de øvrige aldersgrupper var den uændret. Det samme gjaldt ledighedsprocenten for både mænd og kvinder.

Dermed dækker hovedtallet over forskellige bevægelser. Et lille fald for arbejdsmarkedet som helhed betyder ikke, at alle aldersgrupper får lettere ved at finde arbejde. Offentliggørelsen giver heller ikke i sig selv en forklaring på, hvorfor udviklingen går i hver sin retning.

Fuldtidspersoner er en beregning

Danmarks Statistik skelner mellem flere ledighedsbegreber. Den registerbaserede statistik opgør både nettoledighed og bruttoledighed. Nettoledigheden omfatter ikke-aktiverede jobparate ydelsesmodtagere, mens bruttoledigheden også medregner de aktiverede.

Begge opgørelser regnes om til fuldtidsledige. Derfor skal 93.600 fuldtidspersoner ikke uden videre læses som 93.600 forskellige mennesker. Deltidsledighed indgår med en mindre vægt end ledighed på fuld tid.

Som et forenklet regneeksempel svarer to personer, der hver er ledige halvdelen af en periode, tilsammen til én fuldtidsledig i perioden. Eksemplet forklarer enheden; det er ikke en beskrivelse af de konkrete personer bag septembertallet.

Et fald på 200 fuldtidspersoner kan derfor ikke direkte oversættes til, at præcis 200 bestemte mennesker er kommet i job. Et samlet nettotals bevægelse kan dække over både tilgange og afgange og over ændringer i, hvor stor en del af tiden personer er ledige.

Derfor findes der også et andet arbejdsløshedstal

Arbejdskraftundersøgelsen, AKU, er en anden statistik. Her spørges mennesker, om de har arbejde, søger arbejde og kan begynde i et job. Danmarks Statistik beskriver denne opgørelse som velegnet til internationale sammenligninger og til også at belyse ledige, som ikke har ret til dagpenge eller kontanthjælp.

Den registerbaserede statistik er til gengæld en hurtig månedlig indikator med mulighed for at belyse mindre grupper. De forskellige metoder betyder, at to arbejdsløshedstal godt kan være forskellige uden, at det ene nødvendigvis er forkert. De måler ikke helt den samme gruppe på helt den samme måde.

Sæsonkorrektion skal gøre månederne sammenlignelige

De aktuelle septembertal er justeret for sæsonudsving. Danmarks Statistik forklarer, at mange økonomiske tidsserier påvirkes af forhold, som vender tilbage på samme tidspunkt hvert år. Kalenderen kan også spille ind gennem blandt andet antallet af arbejdsdage og placeringen af helligdage.

Ved sæson- og kalenderkorrektion forsøger man at fjerne sådanne tilbagevendende påvirkninger, så månederne bliver lettere at sammenligne. Det korrigerede tal er altså en statistisk bearbejdning og ikke blot en rå sammentælling af registreringer.

Desuden beskriver dokumentationen for registreret ledighed, at de seneste månedstal justeres for forventede mangler fra eksempelvis dagpengekort, der kommer sent ind. Efterfølgende indberetninger kan dermed få betydning for opgørelsen.

Septembertallet peger samlet på en lille tilbagegang i ledigheden og en stabil ledighedsprocent. Det er et nyt holdepunkt for vurderingen af arbejdsmarkedet, men ikke alene bevis for en varig vending. Udviklingen i de kommende måneder og forskellene mellem grupperne bliver afgørende for, hvor stærkt signalet viser sig at være.

Kilder og videre læsning

Har du fundet en fejl? Skriv til redaktionen.