FN’s klimakonference COP31 åbnede mandag 9. november i Antalya i Tyrkiet. Konferencen løber efter planen frem til 20. november. Allerede i første uge mødes regeringsledere og ministre om finansiering af klimaindsatsen. Torsdag er adgang til finansiering på dagsordenen ved ledertopmødet, og fredag følger en ministerdialog om klimapenge under FN’s klimakonvention.

Tyrkiet er vært, mens Australien leder forhandlingerne. Den australske klimaminister Chris Bowen står i spidsen for forhandlingerne, og Tyrkiet nominerede sin miljøminister Murat Kurum som konferencens præsident. Åbningsprogrammet omfatter de formelle møder under klimakonventionen, Kyotoprotokollen og Parisaftalen. De har hver deres beslutninger og dokumenter, selv om de mødes samme sted.

Et fælles mål på 300 milliarder dollar

EU-landenes finansministre bekræftede 9. oktober deres støtte til det internationale mål om at mobilisere mindst 300 milliarder dollar om året til udviklingslandenes klimaindsats inden 2035. Parterne vedtog målet i 2024. EU opfordrer lande med økonomisk kapacitet til at bidrage til at nå det. Tallet er et fælles internationalt mål, og EU’s forhandlingsposition fastsætter ikke en bestemt EU-andel af beløbet.

Pengene skal blandt andet finansiere to forskellige slags arbejde. Den ene er at sænke udledningerne, for eksempel ved at ændre, hvordan energi produceres og bruges. Den anden er at tilpasse samfund til de klimaændringer, der allerede sker eller forventes. Her kan investeringerne blandt andet handle om at begrænse skader fra oversvømmelser eller sikre adgang til vand i tørre perioder. Et projekt kan også have begge formål.

EU opgør offentlige og private penge hver for sig

EU’s Ministerråd offentliggjorde 29. oktober sin opgørelse for 2025. Her satte Rådet EU og medlemslandenes offentlige klimafinansiering til udviklingslande til 32,3 milliarder euro. Dertil kom 9,3 milliarder euro i privat finansiering, som ifølge opgørelsen blev mobiliseret gennem offentlige indsatser. Det kan eksempelvis ske, når en offentlig garanti gør det lettere for en privat investor at finansiere et projekt.

Opgørelsen angiver, at 48 procent af den offentlige finansiering gik til klimatilpasning eller til projekter, der kombinerer tilpasning og reduktion af udledninger. Tilskud udgjorde 41 procent af det offentlige bidrag. De tal beskriver, hvordan EU opgør sin finansiering for 2025. De kan ikke trækkes direkte fra 2035-målet, som dækker en bredere kreds af bidragydere og er angivet i dollar.

Metoden har også betydning for, hvordan beløbet læses. Rådet opgør det offentlige bidrag med tilsagn for bilateral finansiering og udbetalinger for multilateral finansiering. Den første kan eksempelvis være et tilsagn fra et land til et andet. Den anden kan gå gennem en fælles international institution. Det samlede tal fortæller derfor ikke i sig selv, hvor meget der allerede står til rådighed for et bestemt projekt i et modtagerland.

Lederne mødes 11. og 12. november

Værtslandet samler stats- og regeringschefer onsdag og torsdag. Ifølge FN’s program skal torsdagens rundbordssamtale handle om gennemførelsen af Parisaftalen og om adgangen til penge til indsatsen. Fredag 13. november holder parterne den særskilte ministerdialog om klimafinansiering. Den er en del af et forløb, hvor formandskabet skal sammenfatte drøftelserne til behandling på en senere konference.

Det tyrkiske formandskab har også lagt en række temadage ind i programmet. Åbningsdagen handler om fødevarer, landbrug og sundhed, tirsdag om energi og transport og fredag om finansiering og handel. Temadagene rummer blandt andet paneler og arrangementer, hvor organisationer og myndigheder kan præsentere projekter. De formelle forhandlinger foregår sideløbende i FN’s konferenceområde, hvor registrerede delegationer og observatører deltager efter reglerne for hvert møde.

De to møder giver deltagerne forskellige muligheder for at påvirke forløbet. Lederne kan fremlægge politiske prioriteter, mens den formelle forhandling fortsætter i de relevante organer under konferencen. EU går til mødet med et mandat fra medlemslandene om hurtigere gennemførelse af Parisaftalen. De konkrete beslutninger fra Antalya afhænger af de tekster, som parterne kan blive enige om under konferencen.

Kilder og videre læsning

Har du fundet en fejl? Skriv til redaktionen.