Mere end fire ud af ti mennesker, der lever med diabetes på verdensplan, har ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO endnu ikke fået en diagnose. Det er udgangspunktet for årets Verdens Diabetesdag, som markeres lørdag den 14. november 2026. WHO bruger dagen til at sætte fokus på, hvordan sundhedsvæsenet kan opdage sygdommen tidligere, og hvordan mennesker med diabetes kan få adgang til behandling og støtte bagefter.

WHO’s regionale kontor for Sydøstasien offentliggjorde på dagen en udtalelse om indsatsen. Kontoret anslår, at 254 millioner voksne i regionen lever med diabetes, og at næsten to tredjedele af dem ikke modtager blodsukkersænkende behandling. Det er et regionalt skøn om behandling, mens de mere end 40 procent i den globale kampagne handler om, hvor mange der mangler en diagnose. Tallene viser hver sin udfordring for sundhedsvæsenet.

Type 2 kan udvikle sig uden tydelige tegn

Diabetes påvirker kroppens evne til at regulere blodsukkeret. Ved type 1-diabetes producerer kroppen meget lidt eller slet intet insulin. Ved type 2-diabetes kan kroppen have svært ved at udnytte det insulin, den producerer. WHO fremhæver, at type 1 ofte udvikler sig hurtigt, mens type 2 typisk udvikler sig gradvist. Nogle har få mærkbare symptomer i begyndelsen.

WHO nævner øget tørst, hyppig vandladning, træthed og sløret syn som almindelige symptomer på diabetes. Symptomerne kan få en person til at søge hjælp, men ved et gradvist forløb kan de være svære at lægge mærke til. Det er en af grundene til, at WHO fremhæver den tidlige opsporing i det nære sundhedsvæsen. Her kan sundhedspersonale vurdere, hvem der har behov for at blive undersøgt.

Langvarigt forhøjet blodsukker kan skade blodkar og over tid påvirke blandt andet nyrer, øjne, nerver og hjerte. En diagnose giver mulighed for at vurdere blodsukkeret og sætte behandling og opfølgning i gang. Hvor meget hjælp en person har brug for, afhænger blandt andet af typen af diabetes og af den enkeltes helbred.

Diagnose og behandling har hver sit mål

WHO’s globale diabetesinitiativ har sat et mål om, at 80 procent af alle mennesker med diabetes skal have en diagnose i 2030. Andre mål handler om, hvordan det går efter diagnosen. WHO vil blandt andet have, at 80 procent af mennesker med diagnosticeret diabetes har god kontrol med blodsukkeret, og at samme andel har god kontrol med blodtrykket. Det gør det muligt at følge, om flere bliver opdaget, og om den efterfølgende behandling når frem og hjælper.

I sin udtalelse fremhæver WHO’s kontor for Sydøstasien, at opfølgningen skal være til at betale og kunne fortsætte over tid. For en person, der har fået en diagnose, kan adgangen til medicin, kontroller og rådgivning være afgørende for at håndtere sygdommen i hverdagen. Kampagnen tager også fat på stigmatisering, fordi den måde, mennesker med diabetes bliver mødt på, kan påvirke deres muligheder for at søge og få støtte.

Danske vartegn markerer dagen i blåt

I Danmark oplyser Diabetesforeningen, at over 376.000 mennesker lever med diabetes. Foreningen markerer dagen med lokale arrangementer og oplyser, at flere danske vartegn skal lyse blåt. Den blå cirkel er det internationale symbol for mærkedagen, som har været en officiel FN-dag siden 2006.

Det danske tal beskriver, hvor mange mennesker foreningen opgør som levende med diabetes i Danmark. WHO’s globale andel uden diagnose kan ikke overføres direkte til Danmark. For at vurdere, hvor stor en del af sygdommen der bliver opdaget herhjemme, kræver det en særskilt dansk opgørelse over både diagnosticerede og personer, der endnu ikke ved, at de har diabetes.

Kilder og videre læsning

Har du fundet en fejl? Skriv til redaktionen.