NASA’s teknologiprogram sigter efter at have udstyret til måneprojektet POLE klar til flyvning sidst i marts 2027. Det fremgår af en status offentliggjort torsdag den 12. november. Projektet skal undersøge, hvordan elektrisk ladede partikler opfører sig tæt ved Månens overflade, og genbruger sensorteknologi, der tidligere er afprøvet på korte forskningsflyvninger i Jordens øvre atmosfære.

POLE, der står for Plasma Observatory for Lunar Exploration, blev udvalgt 1. april 2026. Martsdatoen handler om, hvornår instrumenterne skal være klar til at flyve. Statusopdateringen angiver ingen dato for opsendelse eller for de første målinger. Projektet har været præsenteret før, blandt andet på NASA Goddards workshop om rumvejr i juni, hvor en gennemgang af instrumenterne var på programmet.

Fra korte forskningsflyvninger til Månen

En forskningsraket kan føre instrumenter op gennem dele af atmosfæren, hvor det er svært at foretage direkte målinger fra jorden. Flyvningen giver forskerne en afgrænset periode til at indsamle data og afprøve udstyr. I POLE bruger holdet den erfaring til at tilpasse flere typer sensorer til et andet miljø. NASA peger på de tidligere projekter GIRAFF, DYNAMO-2 og Endurance som grundlag for instrumentpakken.

GIRAFF fløj i januar 2025 med en sensor til at måle ioner i den øvre atmosfære. Teknologien bag elektronspektrometeret havde allerede været afprøvet i juli 2021 på DYNAMO-2. Endurance lettede fra Svalbard i maj 2022 og nåede ifølge NASA en højde på omkring 760 kilometer. De tre flyvninger gav erfaring med forskellige dele af instrumentpakken, som nu skal bruges til at undersøge det samme område tæt over Månens overflade.

På Endurance arbejdede to af teknologierne sammen om at måle det elektriske miljø. Den ene, en Langmuir-sonde, kan bruges til at bestemme blandt andet plasmaets tæthed og temperatur. Den anden måler elektroner med lav energi. Ved at se på målingerne sammen kan forskerne undersøge både forholdene i det omgivende plasma og de elektroner, som bliver frigjort, når lys rammer en overflade.

Plasma er en blanding af elektrisk ladede partikler. I nærheden af Månen kan forskerne blandt andet møde partikler fra solvinden, mens sollys kan frigøre elektroner fra overfladen. Hvor mange elektroner der forlader overfladen, og hvor mange ladede partikler der når den, har betydning for, hvordan overfladen lades op. Tæt ved måneoverfladen kan der derfor opstå et tyndt lag, hvor elektriske forhold påvirker partiklernes bevægelse. Det er blandt de forhold, POLE skal undersøge.

Målinger tæt på støvet

NASA vil bruge målinger af ioner og elektroner til bedre at forstå, hvordan opladning og støv hænger sammen. Små støvkorn kan selv blive elektrisk ladede. Instrumenterne skal undersøge forholdene omkring dem og bidrage til at forklare de processer, der kan flytte støv tæt ved overfladen. Det kræver oplysninger om det lokale elektriske miljø, hvor støvet befinder sig, og om partiklerne omkring det.

Spørgsmålet er også relevant for bemandede missioner. NASA har beskrevet de lave solvinkler og de store forskelle mellem lys og skygge nær Månens sydpol som en del af det miljø, fremtidige missioner skal arbejde i. Agenturet har særskilt udvalgt instrumenter til Artemis IV til at undersøge støv og plasma og se på, hvordan forholdene påvirkes af aktiviteter på overfladen. POLE’s målinger vil kunne supplere den type arbejde ved at give flere oplysninger om det naturlige miljø tæt ved måneoverfladen.

At sensorerne har fløjet før, giver holdet erfaring med, hvordan de fungerer, og hvordan deres data kan læses sammen. Den erfaring skal nu bruges i et miljø med andre forhold end under flyvningerne i Jordens atmosfære. Før forskerne kan sammenligne de nye målinger med tidligere forsøg, skal udstyret tilpasses, gøres klar og bringes til Månen. Den offentliggjorte tidsplan sætter et mål for det første af de trin.

Kilder og videre læsning

Har du fundet en fejl? Skriv til redaktionen.