Et nyt digitalt Danmarkskort gør det muligt at finde fredede bygninger og fortidsminder i nærheden fra mobilen. Slots- og Kulturstyrelsen og Kulturministeriet præsenterede Kulturarvskortet den 18. november 2026. Portalen samler registre med oplysninger om omkring 7.500 fredede bygninger, arkæologiske fundsteder og omkring 35.000 beskyttede fortidsminder og afløser to ældre systemer.

På kortet kan man ifølge styrelsen søge, navigere og filtrere oplysningerne. Det kan eksempelvis være en bestemt fredet bygning, jættestuer eller fredede præstegårde. På en mobiltelefon kan kortet bruge lokalitetstjenesten til at vise kulturarv i nærheden. Det giver en praktisk indgang til de registreringer, som myndigheder og museer også bruger i deres arbejde med landskabet og de historiske bygninger.

Et kort til både ture og fagligt arbejde

For historieinteresserede er en af mulighederne at bruge kortet til at vælge et område at undersøge nærmere. Man kan begynde med en kendt bygning og se, hvad der ellers er registreret omkring den, eller lede efter en bestemt type fortidsminde. Kulturministeriet fremhæver netop muligheden for at planlægge ture og opdage den mindre kendte kulturarv i lokalområdet.

Styrelsen beskriver samtidig kortet som et arbejdsredskab for ejere og arkæologisk ansvarlige museer. En fælles geografisk indgang kan gøre det lettere at forbinde oplysninger om et sted med den rigtige registrering. Museerne og styrelsen bruger også registrene i forbindelse med fysisk planlægning. Det er derfor oplysninger med flere formål, der nu præsenteres på samme kort.

Fredet og bevaringsværdig er forskellige registreringer

Den nye løsning kræver opmærksomhed fra dem, der tidligere har slået en adresse op i databasen Fredede og Bevaringsværdige Bygninger, ofte forkortet FBB. Dens efterfølger hedder Fredede Bygninger og omfatter fredede bygninger og statsligt bevarede bygninger. SAVE-vurderede og kommunalt bevaringsværdige bygninger er ifølge styrelsens vejledning ikke omfattet af den nye løsning. KL stiller en løsning med de kommunale oplysninger til rådighed.

Det betyder, at fraværet af en bygning på det nye kort ikke alene afgør, hvilke bevaringshensyn der kan gælde. Kommunerne har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger og kan blandt andet udpege dem i kommuneplanen eller beskytte dem gennem bevarende lokalplaner. Styrelsen henviser derfor til kommunen ved spørgsmål om en bevaringsværdig bygning. Oplysninger om en fredning kan derimod findes ved at slå adressen op i Kulturarvskortet.

Forskellen handler også om, hvad de to betegnelser beskriver. Slots- og Kulturstyrelsen knytter fredning til særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier på nationalt niveau. Bevaringsværdige bygninger har tilsvarende kvaliteter med lokal eller regional betydning. En søgning på et kort bør derfor begynde med, hvilken slags oplysning man leder efter, særligt hvis formålet er at undersøge en ejendom.

Registre flytter med ind i den nye portal

Det andet system, kortet afløser, er Fund og Fortidsminder. Styrelsen registrerer oplysninger om arkæologiske fundsteder og beskyttede fortidsminder i samarbejde med de museer, der har arkæologisk ansvar. Oplysningerne har dermed en anden oprindelse end de bygningsregistreringer, som styrelsen selv fører. Kortets fælles adgang ændrer ikke ved, at de to områder bygger på forskellige registreringsopgaver.

For dem, der bruger data i andre digitale tjenester, er der også en overgang at holde øje med. Styrelsen oplyser, at det fortsat er muligt at trække data fra de gamle løsninger gennem deres webservices, men at de forventes lukket omkring midten af december 2026. Den tidsplan er angivet som en forventning i styrelsens overgangsvejledning. Eksisterende digitale tilbud med data fra de gamle systemer skal derfor følge informationen om den nye adgang.

Kortet er gjort offentligt tilgængeligt på kulturarv.slks.dk. Lanceringen samler adgangen til registrene, mens indholdet fortsat skal opdateres af styrelsen og museerne. For brugeren ligger værdien i at kunne gå fra et sted på kortet til de oplysninger, der findes om det, og derfra videre til den myndighed eller institution, der kender stedet.

Kilder og videre læsning

Har du fundet en fejl? Skriv til redaktionen.