EU bevæger sig væk fra to af sine mål for at begrænse alvorlige infektioner med resistente bakterier. Det fremgår af nye overvågningstal for 2025, som Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, ECDC, offentliggjorde 18. november. Den anslåede forekomst af blodbaneinfektioner med Klebsiella pneumoniae, der er resistente over for carbapenemer, er steget med 72 procent siden 2019. EU’s mål er et fald på fem procent inden 2030.
Carbapenemer er en gruppe antibiotika, som bruges mod alvorlige infektioner, blandt andet når andre midler svigter. Når en bakterie er resistent over for dem, bliver udvalget af behandlinger mindre. Klebsiella pneumoniae kan blandt andet give alvorlige infektioner på hospitaler. De nye tal handler om infektioner i blodbanen og om bestemte kombinationer af bakterier og antibiotika, så de skal læses med den afgrænsning.
Et gennemsnit med store forskelle mellem landene
ECDC anslår forekomsten af disse resistente Klebsiella-blodbaneinfektioner i EU til 3,75 pr. 100.000 indbyggere i 2025. Landenes tal spænder fra nul til 21,29 pr. 100.000. Den relative stigning på 72 procent skal derfor ses sammen med både udgangspunktet og forskellene mellem landene. Et gennemsnit for EU kan dække over meget forskellige forhold på de enkelte hospitaler.
For blodbaneinfektioner med E. coli, der er resistente over for tredje generations cefalosporiner, er den anslåede stigning siden 2019 på 16,4 procent. Målet er en reduktion på ti procent inden 2030. Cefalosporinerne er en anden gruppe antibiotika, og tallene beskriver derfor en anden kombination af bakterie og lægemiddel. De to udviklinger peger dog på samme opgave for sundhedsvæsenet, nemlig at begrænse smitten og bevare de behandlinger, der stadig virker.
MRSA viser en anden udvikling
For MRSA, methicillinresistente Staphylococcus aureus, er forekomsten af blodbaneinfektioner anslået til at være faldet 19 procent fra 2019 til 2025. Dermed er EU’s mål om et fald på 15 procent nået. WHO’s europæiske kontor fremhæver dog, at forekomsten er steget i de seneste to år. Det tidligere fald giver derfor ikke sikkerhed for, at målet også er opfyldt i 2030.
WHO og ECDC peger også på et fald i EU i den anslåede forekomst af blodbaneinfektioner med resistente Acinetobacter-bakterier siden de høje niveauer under coronapandemien i 2021. Udviklingen varierer altså mellem bakterierne. Det har betydning for overvågningen, fordi et samlet tal for resistens kan skjule, at nogle infektioner bliver mindre almindelige, mens andre vokser.
Prøvesvarene har betydning for billedet
Den fælles europæiske overvågning omfatter også lande uden for EU. Her advarer WHO om huller i indsamlingen. Af 51 lande med data indsamlede 16 fortsat resistensoplysninger uden en standardiseret national tilgang og koordination. Når få patienter får taget blodprøver, kan prøverne især komme fra de alvorligst syge. Det kan påvirke, hvor repræsentativt resultatet er for infektionerne i landet som helhed.
En resistensmåling viser, om et bestemt antibiotikum sandsynligvis vil virke mod den undersøgte bakterie. Overvågningen registrerer laboratoriefund, mens behandlingsforløbet også afhænger af blandt andet patientens tilstand, infektionssted og andre mulige lægemidler. Rapporten kan derfor bruges til at følge resistensmønstre og planlægge indsatsen, mens lægerne må vurdere behandlingen ud fra den konkrete patient og prøvesvarene.
Hospitalerne skal stoppe smitte og finde bakterierne tidligt
ECDC offentliggjorde samme dag en opdateret risikovurdering af carbapenemresistente tarmbakterier. Centret fremhæver hurtig påvisning i laboratoriet, infektionshygiejne og målrettet brug af antibiotika som centrale indsatser. Det betyder blandt andet, at hospitalerne skal kunne opdage resistente bakterier tidligt og forhindre, at de spredes mellem patienter. Antibiotikaforbruget skal samtidig tilpasses, så behandling gives, hvor den er nødvendig, og med de midler, der passer til infektionen.
De nye rapporter blev offentliggjort på den europæiske antibiotikadag. De bygger på oplysninger fra 2025 og beskriver dermed udviklingen frem til sidste år. Hvor hurtigt indsatsen i 2026 får effekt, vil kræve senere data. Målingerne giver sundhedsmyndighederne et udgangspunkt for at prioritere de bakterier og behandlinger, hvor afstanden til 2030-målene er vokset.
Kilder og videre læsning
- ECDC – Årsrapport om resistens i EU/EØS, 18. november 2026 ↗
- WHO Europa – Den fælles analyse, 18. november 2026 ↗
- ECDC – Overvågning af resistens i Europa, 2025-data ↗
- ECDC – Opdateret risikovurdering, 18. november 2026 ↗
Har du fundet en fejl? Skriv til redaktionen.



