Det skal være lettere at opsige et digitalt abonnement og gennemskue, hvad en billet kan komme til at koste, mens man venter i en onlinekø. Det foreslår EU-Kommissionen i en forbrugerpakke, som den fremlagde og offentliggjorde onsdag den 11. november. Forslaget om digital retfærdighed retter sig blandt andet mod uønskede automatiske fornyelser, falske meldinger om at en vare snart er udsolgt og reklamer, der udnytter mindreåriges tillid til influencere.

Pakken indeholder også et særskilt forslag om håndhævelse. Det skal give Kommissionen mulighed for selv at undersøge store sager, der rammer forbrugere på tværs af EU, og udstede bøder. Europa-Parlamentet og Rådet skal nu behandle forslagene. Virksomheder og forbrugere får først de nye pligter og rettigheder, hvis lovgiverne vedtager reglerne.

Fra gratis prøveperiode til betalt abonnement

En gratis prøveperiode kan være let at starte, men hvis den fortsætter som et betalt abonnement, skal forbrugeren kunne gennemskue overgangen og komme ud af aftalen. Kommissionen vil gøre digitale kontrakter lettere at opsige og gribe ind over for uønskede automatiske fornyelser. Den foreslår også en målrettet ændring af forbrugerrettighedsdirektivet, som skal gøre reglerne om fortrydelse af digitale medieabonnementer tydeligere.

Opsigelse og fortrydelse har hver sin funktion. Ved opsigelse vil kunden afslutte en løbende aftale. Fortrydelse handler om muligheden for at gå tilbage fra et køb inden for den frist, der gælder. De to dele af pakken kan derfor få betydning på forskellige tidspunkter i et kundeforhold. Kommissionen vil også give forbrugere mulighed for at komme i kontakt med et menneske i kundeservice.

Billetkøen skal vise, hvor højt prisen kan stige

Ved dynamisk prissætning kan billetprisen ændre sig under salget. Forslaget stiller krav om, at en virksomhed, der bruger den metode ved kultur- og sportsbegivenheder, skal vise både den aktuelle pris og den højeste mulige pris i den digitale kø. En billetkø kan dermed give køberen en øvre grænse at tage stilling til, mens prisen stadig kan ændre sig frem mod købet.

Kommissionen vil samtidig forbyde vildledende design, der presser brugeren til at handle. Et eksempel er en falsk advarsel om, at der snart er udsolgt. Forslaget omfatter også større gennemsigtighed om køb med virtuelle valutaer i apps. Når et beløb vises i spillemønter eller point, kan det være sværere at se, hvor meget købet svarer til i kroner. Det er den type prisoplysning, Kommissionen ønsker gjort tydeligere.

Særregler for mindreårige og forslag om større bøder

Influencere skal ifølge forslaget oplyse tydeligt, når indhold er reklame. Kommissionen vil desuden begrænse urimeligt personaliserede reklamer og priser, der retter sig mod mindreårige eller udnytter følsomme oplysninger. I spil vil den gribe ind over for pengespilslignende funktioner for mindreårige. Forslagene handler dermed både om, hvordan et køb bliver præsenteret, og om hvilke teknikker virksomheder må bruge til at få bestemte grupper til at bruge penge.

Håndhævelsesforslaget ændrer samarbejdet mellem de nationale forbrugermyndigheder. I dag koordinerer Kommissionen sager med en bred EU-dimension gennem et netværk af myndigheder. I store grænseoverskridende sager foreslår Kommissionen at kunne undersøge virksomheder direkte og udstede bøder på op til seks procent af deres globale årsomsætning. Den nederlandske EU-repræsentation beskriver tærsklen for den direkte indgriben som sager, der potentielt berører forbrugere i mindst to tredjedele af medlemslandene, som tilsammen repræsenterer mindst to tredjedele af EU’s befolkning.

Et andet punkt i håndhævelsesforslaget er et krav om, at virksomheder uden for EU, der er aktive på det europæiske marked, udpeger en repræsentant i EU. Repræsentanten skal kunne samarbejde med myndighederne. Kommissionen foreslår desuden frister for centrale trin i grænseoverskridende sager, så de nationale myndigheder lettere kan koordinere deres undersøgelser og håndteringen af bøder.

Lovgiverne skal nu tage stilling til både de nye forbrugerregler og Kommissionens rolle i håndhævelsen. Det videre arbejde vil afgøre, hvilke krav virksomheder skal opfylde, og hvornår forbrugere kan gøre de foreslåede rettigheder gældende.

Kilder og videre læsning

Har du fundet en fejl? Skriv til redaktionen.