Danske fonde og fondslignende foreninger gav i 2025 tilsagn om 33,9 milliarder kroner til almennyttige formål. Det er 6,4 milliarder kroner mere end året før og det højeste niveau i den periode, Danmarks Statistik har målt. Sundhed var fortsat det største formål, mens museerne modtog færre tilsagn end i 2024. Tallene for 2025 blev offentliggjort 16. november 2026.

Stigningen svarer til omkring 23 procent i forhold til 2024, hvor fondene gav tilsagn om 27,5 milliarder kroner til almennyttige formål. De 33,9 milliarder kroner svarer til 1,09 procent af Danmarks bruttonationalprodukt ifølge Danmarks Statistik. Sammenligningen giver en størrelsesorden for tilsagnene. Skal man se, hvor mange penge fondene sendte videre i løbet af året, er det udbetalingerne i opgørelsen, man skal følge.

En bevilling kan blive udbetalt over flere år

Forskellen mellem en bevilling og en udbetaling er afgørende for at forstå springet. Når en fond giver tilsagn til et flerårigt projekt, registrerer statistikken hele bevillingen i det år, hvor fonden siger ja. Udbetalingerne registreres, efterhånden som pengene bliver overført. Et stort tilsagn kan derfor sætte et tydeligt aftryk i ét års bevillingstal, mens flere års udbetalinger afspejler projektets forløb.

Det ses i 2025-tallene. Bevillingerne til almennyttige formål steg med 6,4 milliarder kroner, mens Danmarks Statistik opgør stigningen i udbetalingerne til 1,4 milliarder kroner. Udbetalingerne i 2025 kan desuden stamme fra tilsagn givet i tidligere år. Man kan derfor hverken læse forskellen mellem de to stigninger som penge, der mangler at blive betalt, eller bruge den til at beregne, hvor stor en del af årets nye tilsagn der er udbetalt.

For en modtager kan et flerårigt tilsagn gøre det muligt at planlægge et projekt på længere sigt. For den, der følger fondenes rolle i samfundet, belyser bevillingstallene, hvilke formål fondene forpligter sig til at støtte, mens udbetalingerne viser, hvor store beløb der rent faktisk blev overført i perioden. Begge dele er relevante, når ét år skal sammenlignes med det næste.

Sundhed trækker op, mens museerne går tilbage

Fondene gav tilsagn om 2,8 milliarder kroner mere til sundhedsformål end i 2024. Det indhentede en stor del af faldet på 3,8 milliarder kroner året før. Sundhed ligger derfor stadig under sit eget rekordniveau fra 2023, selv om de almennyttige bevillinger samlet satte rekord. Natur, klima og miljø lå ifølge Danmarks Statistik fortsat på det højere niveau, som området nåede i 2024.

Forskning gik igen på tværs af formålene. Forskningsbevillinger udgjorde 36,7 procent af de samlede bevillinger, og den største del af forskningsmidlerne lå under sundhed. Næsten 78 procent af beløbet til sundhedsformål gik til forskning. De to tal har forskellige nævnere: Det første beskriver forskningens andel på tværs af formål, og det andet beskriver forskningens andel inden for sundhed.

Museer fik tilsagn om 1,1 milliarder kroner i 2025. Det var 300 millioner kroner mindre end i 2024, men stadig nok til at gøre museer til det største område blandt de opgjorte kulturelle formål. Museerne har ligget øverst i den del af statistikken gennem hele den tiårige periode. Deres tilbagegang viser, at den samlede stigning i fondenes tilsagn ikke slog igennem på alle områder.

Hvilke fonde tæller med?

Danmarks Statistik bygger opgørelsen på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske fonde og visse foreninger. Den dækker private enheder i de relevante fondskategorier og omfatter også nogle organisationer, der fungerer som fonde, eksempelvis patientforeninger. Svarene fra stikprøven regnes op til den samlede gruppe, statistikken dækker.

Tallene viser størrelsen og fordelingen af tilsagnene, men de følger ikke de enkelte projekters resultater. Et højere beløb til eksempelvis sundhed siger derfor noget om, hvor meget fondene har lovet at finansiere. Om de støttede projekter når deres mål, skal undersøges for sig.

Kilder og videre læsning

Har du fundet en fejl? Skriv til redaktionen.