De danske indkomster voksede hurtigere end priserne i 2025. Det gælder gennemsnittet i hver af de ti indkomstgrupper, som Danmarks Statistik deler befolkningen op i. Opgørelsen blev offentliggjort 13. november 2026 og viser, at fremgangen i procent var størst blandt de ti procent med de laveste indkomster.
På tværs af befolkningen steg den gennemsnitlige indkomst efter skat og renter med 4,5 procent, når der korrigeres for, hvordan familierne er sammensat. Samtidig steg forbrugerpriserne med 1,9 procent. Omregnet til samme prisniveau svarer det til, at gennemsnittet havde omkring 2,6 procent mere købekraft i 2025 end i 2024.
Det familiejusterede gennemsnit endte på 354.800 kroner om året. Statistikken omfatter hele befolkningen, så tallet kan ikke sammenlignes direkte med en gennemsnitsløn blandt personer i job.
Størst fremgang i procent i bunden
Den nederste tiendedel havde i gennemsnit en familiejusteret indkomst på 106.500 kroner i 2025. Det var 5,3 procent mere end året før. For den øverste tiendedel steg gennemsnittet med 3,4 procent til 882.200 kroner. Den øverste gruppe fik altså stadig den største fremgang i kroner af de to, fordi den begyndte fra et langt højere niveau. Begge beløb er opgjort før korrektion for prisstigninger.
Indkomstgrupperne dannes på ny hvert år ved at sortere befolkningen efter indkomst. Det har betydning for fortolkningen: De 5,3 procent fortæller, hvor meget gennemsnittet i bunden ændrede sig, men følger ikke de samme personer fra det ene år til det næste. Danmarks Statistik peger blandt andet på, at den nederste gruppe fik omkring 4.200 flere pensionister, mens antallet af studerende var omtrent det samme. Pensionisterne i gruppen havde i gennemsnit højere indkomster i 2025 end året før.
Indkomstforskellene afhænger af målet
Gini-koefficienten, der sammenfatter spredningen i hele indkomstfordelingen, faldt fra 30,4 til 30,2. Det er andet år i træk med et lille fald. På skalaen betyder nul, at alle har samme indkomst, mens 100 svarer til, at én person har hele indkomsten.
Et andet mål viste ingen ændring. Det sammenligner grænsen for at komme ind blandt de højeste ti procent med den øvre grænse for de laveste ti procent. Forholdet mellem de to grænser var igen 3,24. Hvor Gini-tallet kan flytte sig, når de allerhøjeste indkomster ændrer sig, kan dette forhold være stabilt, så længe de to grænser følger hinanden. De to mål belyser derfor forskellige dele af fordelingen.
Andelen i relativ fattigdom lå fortsat på 3,8 procent, når den afrundes til én decimal. Danmarks Statistik ser her på familier med lav formue og en familiejusteret indkomst under halvdelen af medianen og udelader udeboende studerende. Medianen er den indkomst, der deler befolkningen i to lige store halvdele. Når den flytter sig, flytter fattigdomsgrænsen sig også. Derfor behøver større købekraft i bunden ikke at give et tilsvarende fald i relativ fattigdom.
Sådan skal tallene læses ved køkkenbordet
Indkomsten i statistikken er det beløb, der er til rådighed efter skat og renter, men før forskellige andre udgifter, som husleje og almindeligt forbrug. For at kunne sammenligne familier af forskellig størrelse tager Danmarks Statistik højde for, at flere personer kan deles om for eksempel en bolig og en internetforbindelse. Det justerede beløb beskriver familiens økonomiske råderum på en fælles skala. Det er derfor ikke det samme som, hvad det enkelte familiemedlem har fået sat ind på sin konto.
Tilsvarende er inflationen et gennemsnit for en bred kurv af varer og tjenester. En familie, der bruger en stor del af sit budget på varer, der steg mere end gennemsnittet, kan have oplevet mindre fremgang end tallene antyder. Andre kan have fået mere luft i budgettet. Nyheden er, at gennemsnittet steg mere end priserne i hvert indkomstlag gennem 2025. Hvor meget en konkret husstand fik ud af året, afhænger stadig af dens egne indkomster og udgifter.
Kilder og videre læsning
- Danmarks Statistik: Indkomstfordelingen i 2025, udgivet 13. november 2026 ↗
- Statistikbanken: Indkomster efter indkomstgruppe (IFOR35) ↗
- Statistikbanken: Indkomstulighed (IFOR41) ↗
- Statistikbanken: Relativ fattigdom (IFOR51) ↗
Har du fundet en fejl? Skriv til redaktionen.



