Dansk økonomi voksede igen i tredje kvartal, men husholdningernes vurdering af økonomien blev samtidig mere pessimistisk. Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,8 procent fra andet til tredje kvartal, mens Danmarks Statistiks forbrugertillidsindikator faldt fra minus 17,2 til minus 19,3 i november. Tallene blev offentliggjort samme dag, men de måler ikke det samme: BNP opgør aktiviteten i økonomien, mens tillidsmålingen viser svar på spørgsmål om den oplevede og forventede økonomi.

Væksten kan derfor godt være positiv, uden at den enkelte familie nødvendigvis oplever en tilsvarende forbedring. Den forskel er central i de nye tal fra Danmarks Statistik.

Industrien og det offentlige trak op

Nationalregnskabet viser, at fremgangen i tredje kvartal især kom fra industrien og den offentlige sektor. BNP-tallet er korrigeret for prisudvikling og sæsonbevægelser, så det beskriver ændringen i den samlede økonomiske aktivitet snarere end blot højere priser eller sædvanlige sæsonudsving.

Husholdningernes forbrug steg 0,4 procent i kvartalet. Køb af køretøjer voksede 9,7 procent og var dermed en tydelig del af forbrugsfremgangen. Det offentlige forbrug steg 2,5 procent, blandt andet påvirket af en stigning på 5,6 procent i det kollektive forbrug. Eksporten af varer og tjenester voksede henholdsvis 2,2 og 2,3 procent. Omvendt faldt de samlede faste investeringer 1,0 procent fra kvartalet før.

Det er altså ikke én samlet bevægelse, hvor alle dele af økonomien løfter sig lige meget. Højere bilkøb, eksport og offentligt forbrug optræder side om side med et fald i investeringerne. Tallene siger heller ikke i sig selv, hvordan væksten fordeler sig mellem virksomheder, brancher og husholdninger.

Forbrugertilliden gik den anden vej

Forbrugertillidsindikatoren faldt 2,1 point fra oktober til november. Danmarks Statistik oplyser, at tre af de fem delindikatorer gik tilbage. Størst var forværringen i vurderingen af familiens og Danmarks nuværende økonomiske situation sammenlignet med for et år siden. Indikatoren for familiens egen situation gik fra minus 11,1 til minus 15,1, mens vurderingen af Danmarks økonomi gik fra minus 27,8 til minus 31,7.

En negativ indikator betyder, at svarene samlet set hælder mod en dårligere vurdering end en bedre; den er ikke en måling af, hvor mange kroner folk har mistet, eller hvor meget deres forbrug ventes at falde. Målingen er en spørgeskemaundersøgelse blandt personer bosiddende i Danmark i alderen 16 til 74 år. Den belyser stemningen, ikke husholdningernes faktiske forbrug i kroner.

Danmarks Statistik skriver, at en ændring fra måned til måned normalt skal være større end fem point for at være statistisk sikker. Novemberfaldet på 2,1 point skal derfor læses med den begrænsning. Indikatoren ligger fortsat under nul, men det beskedne månedlige fald bør ikke overfortolkes som et sikkert skift i befolkningens syn.

Væksten skal også læses med forbehold

Den første opgørelse viser, at BNP i årets første tre kvartaler lå 4,6 procent over samme periode i 2025. Danmarks Statistik beregner desuden, at bruttoværditilvæksten uden medicinalindustrien steg 2,9 procent, mod 4,9 procent for økonomien samlet. Styrelsen understreger, at særberegningen uden medicinalindustrien er behæftet med større usikkerhed. Den bør derfor ikke behandles som et lige så præcist alternativt BNP-tal.

Også kvartalstallene kan blive ændret. Med den nye offentliggørelse blev væksten i første kvartal nedjusteret fra 1,7 til 1,1 procent og i andet kvartal fra 0,9 til 0,8 procent. Det illustrerer, at nationalregnskabet løbende indarbejder nyere kilder. Tredje kvartals første beregning bygger blandt andet på foreløbige virksomhedsdata, hvor nogle momsoplysninger endnu er estimeret. En revideret opgørelse er planlagt til 22. december.

De to udgivelser giver dermed et nuanceret øjebliksbillede: produktionen voksede, mens forbrugertilliden blev mere negativ. De viser ikke alene, hvad der ligger bag forskellen, eller hvordan økonomien udvikler sig i de kommende måneder. Næste nationalregnskab kan justere billedet, og den månedlige tillidsmåling skal ses sammen med de faktiske forbrugs- og beskæftigelsestal.

Kilder og videre læsning

Har du fundet en fejl? Skriv til redaktionen.