Omkring 45.000 analoge lydoptagelser hos Radio Mogadishu er blandt de samlinger, UNESCO fremhæver i forbindelse med Verdensdagen for audiovisuel kulturarv den 27. oktober. Organisationen peger på arbejdet med at bevare og digitalisere materialet som et eksempel på den indsats, der skal holde historiske stemmer tilgængelige.

UNESCO offentliggjorde sin præsentation af årets markering den 20. oktober. Projekterne er allerede i gang; dagen er en anledning til at sætte fokus på dem og på de arkivspecialister, der arbejder med optagelsernes fremtid.

Historie gemt på bånd

Radioarkivet rummer nyheder, taler, musik og underholdning, som dokumenterer Somalias historie og kulturliv. UNESCO beskriver samlingen som en kilde til landets identitet. Det er ikke kun de store politiske begivenheder, men også hverdagens fortællinger og sprog, der bliver bevaret.

Et lydarkiv kan fastholde noget, som en skriftlig gengivelse kun delvist kan rumme: stemmer, udtale, pauser og musikalske udtryk. Når optagelsen går tabt, kan en senere beskrivelse ikke nødvendigvis genskabe oplevelsen eller de oplysninger, en forsker ville kunne høre i originalen.

Skader og manglende overblik

I en tidligere projektbeskrivelse fortalte UNESCO om en ekspertvurdering fra april 2026. Den fandt, at over 85 procent af Radio Mogadishus bånd fortsat kunne afspilles, mens omkring 10 procent var væsentligt nedbrudt. Mere end fem procent var ødelagt eller kritisk beskadiget af brand og andre katastrofer.

Vurderingen pegede også på, at arkivet manglede et dækkende katalog. Det gør det vanskeligt at finde bestemt indhold. En samling kan således både være fysisk til stede og samtidig være svær at bruge, fordi oplysningerne om dens indhold er utilstrækkelige.

UNESCO’s tidligere projektstatus beskrev forbedrede arkivfaciliteter og anskaffelse af udstyr til digitalisering med japansk støtte. Det er et arbejde, som bygger på både praktiske rammer og faglige kompetencer. Der er ikke i årets præsentation dokumentation for, at hele samlingen nu er digitaliseret.

En kopi er begyndelsen på en længere opgave

Digitalisering gør det muligt at overføre indhold fra et sårbart fysisk medie til en fil. Men en fil skal også kunne findes, kontrolleres og åbnes. Det er derfor relevant at skelne mellem at gennemføre en overførsel og at sikre materialets tilgængelighed over tid.

UNESCO nævner også arbejdet med audiovisuelle samlinger hos Zambias nationale radio- og tv-organisation. Her har blandt andet opbevaringsforhold, naturkatastrofer og forældede formater gjort bevaringsarbejdet presserende. Organisationen fremhæver restaurering, prioritering af truet materiale og overførsel til formater, der kan følge den teknologiske udvikling.

Det viser, hvorfor arkivarbejde ikke kan reduceres til at stille en computer ved siden af en båndmaskine. Nogen skal vurdere materialets tilstand, afgøre rækkefølgen og dokumentere, hvad der er gjort. Det er en løbende opgave, også efter den første kopi er lavet.

Fra samling til publikum

Verdensdagen markeres hvert år den 27. oktober. UNESCO knytter den til anbefalingen om beskyttelse af levende billeder, som blev vedtaget i 1980. Formålet omfatter både opmærksomhed på sårbarheden og anerkendelse af institutionernes arbejde.

Arkivernes internationale koordineringsorganisation CCAAA samler årets arrangementer. Blandt dem er filmprogrammet Back on Screen i Türkiye fra den 22. til den 27. oktober. Programmet bringer restaurerede film tilbage til lærredet og forbinder bevaringen med en ny publikumsoplevelse.

Det giver en konkret påmindelse om, at formålet rækker ud over opbevaring. Materialet skal også kunne indgå i undervisning, forskning og nye møder med tidligere tiders kultur. Et arkiv bliver mere brugbart, når mennesker kan forstå og finde vej i det.

Det, der bliver bevaret, former hukommelsen

Årets markering stiller dermed et spørgsmål om, hvilke stemmer fremtiden får adgang til. Valg om registrering og prioritering har betydning for, hvad der senere kan høres og undersøges.

De omtalte projekter viser konkrete indsatser, men ikke en afsluttet redning af verdens lyd- og filmarv. Den langsigtede udfordring er at bevare forbindelsen mellem optagelsen, dens historie og det publikum, som skal kunne bruge den.

Kilder og videre læsning

Har du fundet en fejl? Skriv til redaktionen.