En afrikansk zebra, malet efter et levende dyr ved det indiske mogulhof, bliver et af de værker, Metropolitan Museum of Art vil vise på en stor udstilling om kejser Jahangir. Museet annoncerede torsdag den 12. november, at det samler omkring 230 genstande til Radiant World: Jahangir and Mughal India. Udstillingen åbner den 25. april 2027 i New York og løber til den 15. august.

Jahangir regerede fra 1605 til 1627. The Met vil følge hans tid ved magten gennem blandt andet hofmalerier, tegninger, smykker, tekstiler og mønter. Værkerne kommer fra museets egen samling og fra internationale långivere. Ved at sætte forskellige slags genstande ved siden af hinanden vil museet vise, hvordan kunstnerne arbejdede, og hvad hoffet valgte at bruge deres kunnen til.

Det britiske museums portræt af Jahangir med en krone i hånden, dateret til omkring 1620, pryder pressemeddelelsen. Det er udført med blæk, farver og guld på papir. Materialerne viser, hvor tæt maleri og kostbar udsmykning kunne ligge på hinanden, også i et værk, der kan rummes på et enkelt ark.

Fra prinsens album til kejserens erindringer

Udstillingen tager afsæt i Jahangirs egne erindringer, Jahangirnama. Museet bruger også Gulshan-albummet, som han begyndte at samle som prins, til at følge hans interesse for kunst fra hoffet i Allahabad, før han overtog tronen. Senere bestilte han flere malerier og tegninger. Ved at sammenholde de tidlige samlinger med senere bestillinger vil museet vise, hvordan hans muligheder som kunstsamler ændrede sig, da han blev kejser.

Erindringerne giver udstillingen en kronologi, men de giver også plads til at se nærmere på, hvordan hoffet fremstillede sig selv. Kunstneren Manohar malede scener fra hoffet til det illustrerede manuskript. Abu’l Hasan malede kejserens portræt til værkets indledning, ifølge The Mets samlingsbeskrivelse. Den slags billeder viser, hvilke personer og begivenheder hoffet fandt værd at fastholde. Portrætterne af rivaler og udenlandske besøgende udvider billedet af, hvem der havde betydning ved hoffet.

Zebraen og billederne, der krydsede grænser

Ustad Mansurs dyrestudier viser en anden side af hoffets maleri. Zebraen var et dyr, kunstneren ifølge museet kunne iagttage ved hoffet. Det giver et konkret eksempel på, hvordan forbindelser over store afstande kunne ændre, hvad kunstnerne fik at se og male. Udstillingen vil også vise botaniske studier, der ligesom dyrebillederne giver plads til at betragte den enkelte plante eller det enkelte dyr på nært hold.

Billeder rejste også den anden vej. The Met vil vise en senere tegning af Rembrandt, som var inspireret af mogulbilleder. I hofkunsten kunne påvirkningen gå fra Europa til Indien, som i de værker, hvor Farrukh Beg arbejdede med motiver fra europæiske tryk. En anden forbindelse gik til Persien. Jahangir lod ifølge The Mets historiske gennemgang en kunstner rejse dertil for at male shah Abbas, og udstillingen omfatter portrætstudier af den persiske hersker udført af Bishandas.

Nur Jahan får plads i fortællingen

Museet fremhæver også kejserinde Nur Jahan. Hun kom fra en persisk familie og satte ifølge udstillingsbeskrivelsen præg på mode, arkitektur og design. Et af museets eksempler er indlægning med sten i mønstre, en teknik med forbindelse til florentinsk pietra dura. Hvor portrætterne viser nogle af hoffets personer, giver tekstiler, smykker og udsmykning et indblik i deres smag og i de håndværk, de havde adgang til.

The Met har præsenteret udstillingens hovedlinjer og fremhævet en række kunstnere, mens programmet for de offentlige arrangementer først bliver meldt ud senere. Et illustreret katalog med bidrag fra kuratorerne og andre forskere skal ledsage udstillingen. For besøgende bliver det en mulighed for at se de forskellige medier samlet. For museet er det en måde at fortælle om Jahangirs regeringstid gennem de mennesker, der fremstillede hoffets billeder og genstande, og gennem forbindelserne, der bragte både motiver og materialer ind i deres arbejde.

Kilder og videre læsning

Har du fundet en fejl? Skriv til redaktionen.