Danmark havde i 2025 den næsthøjeste gennemsnitlige årsløn i EU, når deltidsarbejde regnes om til fuldtid. Det viser en opgørelse, som Eurostat offentliggjorde 6. november 2026. Det danske gennemsnit lå på 73.500 euro før skat. Luxembourg toppede med 85.600 euro, mens Irland fulgte efter Danmark med 64.400 euro.

I EU som helhed steg den fuldtidsjusterede gennemsnitsløn med 4,3 procent fra 2024 til 2025. Den nåede 41.500 euro om året mod 39.800 euro året før. Dermed lå det danske beløb omkring 77 procent over EU-gennemsnittet i 2025, beregnet ud fra Eurostats afrundede beløb. I den anden ende af opgørelsen lå Bulgarien på 16.200 euro, Grækenland på 18.800 og Ungarn på 20.100.

Danmark havde også andenpladsen i Eurostats offentliggørelse for 2024. Dengang satte statistikbureauet det danske beløb til 71.600 euro. De to offentliggjorte beløb ligger omkring 1.900 euro fra hinanden. EU's vækstrate på 4,3 procent gælder det samlede EU-tal, så den beskriver heller ikke nødvendigvis udviklingen på en bestemt arbejdsplads eller for en bestemt faggruppe i Danmark.

Sådan regner Eurostat løn om til fuldtid

Andelen af deltidsansatte varierer mellem lande. Hvis man blot delte den samlede lønsum med antallet af ansatte, ville mange deltidsjob kunne trække gennemsnittet ned, selv hvor lønnen pr. arbejdstime var den samme. Eurostat kombinerer derfor lønoplysninger fra nationalregnskabet med oplysninger om arbejdstid fra EU's arbejdskraftundersøgelse.

Statistikbureauet beregner først en gennemsnitlig bruttoløn pr. ansat. Derefter sammenligner det fuldtidsansattes sædvanlige ugentlige arbejdstid med den sædvanlige arbejdstid for alle ansatte. Forholdet mellem de to bruges til at omregne løntallet til en fuldtidsækvivalent. Metoden bruger arbejdstiden i hovedjobbet. Timer fra bijob indgår ifølge Eurostats metodenotat ikke i beregningen af forholdstallet.

Omregningen gør landenes tal lettere at sammenligne, men den udligner kun en del af forskellene. En økonomi med mange højt betalte job kan få et højere gennemsnit, selv om lønnen for bestemte jobtyper ligger tæt på niveauet i andre lande. Enkelte meget høje lønninger kan også trække gennemsnittet op. Vil man vide, hvor meget en lønmodtager midt i fordelingen tjener, er medianen det relevante mål. Den fremgår ikke af denne opgørelse. Nederlandene offentliggør tilsvarende tal med en anden metode og er henvist til særskilte data i Eurostats metodenotat.

Danske priser lå også over EU's gennemsnit

Den høje placering gælder beløb i euro før skat. Den fortæller ikke direkte, hvor meget en ansat får ind på kontoen, eller hvor meget lønnen rækker til. Eurostats separate opgørelse over forbrugerpriser, offentliggjort i juni 2026, viste, at prisniveauet for husholdningernes forbrug i Danmark i 2025 lå 40 procent over EU-gennemsnittet. I Irland var prisniveauet 36 procent over, og i Luxembourg 32 procent over.

Prisindekset sammenligner niveauer mellem lande i samme år. Et prisniveau 40 procent over EU-gennemsnittet betyder derfor ikke, at danske priser steg 40 procent på et år. Ved en sammenligning af to jobtilbud kan udgifterne til eksempelvis bolig og transport desuden fylde anderledes i det konkrete budget, end de gør i den gennemsnitlige kurv, som prisindekset bygger på.

Der er også forskel på at sammenligne købekraft på tværs af lande og at følge reallønnen over tid. Eurostats stigning på 4,3 procent er opgjort i løbende priser. For at beregne, hvor meget købekraften ændrede sig, skal lønudviklingen holdes op mod ændringen i priserne i den samme periode. En højere gennemsnitsløn kan således dække over en mindre fremgang i, hvad lønnen kan købe.

Den nye statistik giver et fælles mål for størrelsen på fuldtidsjusterede bruttolønninger i 2025. Danmarks andenplads er et resultat for landet som helhed. Ved sammenligning af konkrete job er løn for samme fag, den aftalte arbejdstid og det beløb, der er tilbage efter skat og faste udgifter, mere direkte mål for, hvad et jobtilbud betyder for den enkelte.

Kilder og videre læsning

Har du fundet en fejl? Skriv til redaktionen.