Danmarks økonomi ventes at vokse med 4,5 procent i 2026, viser EU-Kommissionens efterårsprognose, som blev offentliggjort 17. november. Kommissionen regner med, at væksten falder til 2,0 procent næste år og bliver 2,1 procent i 2028. Bag skiftet ligger en ændring i, hvor væksten kommer fra. Medicinaleksporten har trukket kraftigt i år, mens danskernes forbrug og investeringer ifølge prognosen får større betydning i de næste to år.

Det danske skøn ligger over Kommissionens forventning til EU som helhed. Her regner den med vækst på 1,4 procent i både 2026 og 2027. Tallene angiver ændringen i bruttonationalproduktet, BNP, korrigeret for prisudviklingen. De viser dermed, hvor meget den samlede økonomiske aktivitet ventes at stige målt i faste priser. Et højt væksttal kan godt hænge sammen med stor fremgang i en enkelt branche, selv om andre dele af økonomien kun vokser moderat.

Medicin har sat sit præg på eksporten

Kommissionen peger på, at medicinaleksporten steg usædvanligt kraftigt i første halvår af 2026. Den fremhæver især udviklingen på det amerikanske marked, hvor en aftale om lavere priser på visse behandlinger for vægttab og diabetes blev koblet til bredere adgang til markedet. Den peger også på introduktionen af en ny vægttabsmedicin i tabletform. En betydelig del af produktionen foregår ifølge prognosen i udlandet under dansk ejerskab. Det er derfor værd at skelne mellem medicinalvirksomhedernes eksportbidrag og aktiviteten på danske fabrikker.

Kommissionen regner med, at eksporten fortsat vokser, men i et lavere tempo. Nettobidraget fra eksport og import ventes at blive omtrent neutralt senere i perioden. Det kan ske, selv om danske virksomheder sælger mere til udlandet. Når virksomheder og husholdninger samtidig køber flere udenlandske varer og tjenester, trækker importen i den anden retning i BNP-regnskabet. Kommissionen peger desuden på, at forstyrrelser og højere omkostninger på internationale transportruter kan ramme danske transportvirksomheder.

Dansk efterspørgsel får mere vægt

Inden for landets grænser forventer Kommissionen, at lønningerne fortsat vokser hurtigere end priserne. Det giver mulighed for at købe mere for lønnen. Prognosen regner også med, at husholdningerne gradvis bruger en større del af deres indkomst, selv om forbrugertilliden fortsat er afdæmpet. Hvor hurtigt familierne vælger at skrue op for forbruget, er en af de antagelser, der får betydning for, om vækstskønnet holder.

Kommissionen venter også, at investeringerne tager til med hjælp fra byggeri og offentlige investeringer i forsvaret. Beskæftigelsen ventes fortsat at stige, men langsommere end i de foregående år. Det giver et andet billede af væksten end i første halvår af 2026, hvor eksporten trak kraftigt, og fremgangen i resten af økonomien ifølge Kommissionen var mere moderat.

Inflationen ventes at stige næste år

Kommissionen anslår dansk inflation til 1,7 procent i 2026 efter EU’s harmoniserede forbrugerprisindeks. Den midlertidigt lavere elafgift og faldende fødevarepriser har ifølge prognosen dæmpet virkningen af dyrere energi. Næste år ventes inflationen at stige til 2,7 procent, før den aftager til 2,5 procent i 2028. Kommissionen regner med faldende energipriser hen over perioden, men forventer samtidig, at udløbet af den midlertidige lempelse af elafgiften fra januar 2028 trækker de danske energiudgifter op.

Kommissionen venter samtidig, at inflationen uden energi og fødevarer stiger fra 2,0 procent i år til 2,3 procent næste år. Det er en mindre stigning end i det samlede indeks. Forskellen mellem de to mål giver et indtryk af, hvor meget de mere svingende varegrupper betyder for den samlede prisudvikling.

For de offentlige finanser lyder skønnet på et overskud på 1,1 procent af BNP i år, 0,5 procent næste år og 0,3 procent i 2028. Kommissionen forbinder især faldet med højere udgifter til forsvar og støtte til Ukraine. Hele forløbet er et skøn baseret på blandt andet energipriser, eksport og husholdningernes efterspørgsel. Det foreløbige billede af et stærkt eksportår siger mest om 2026. Fra næste år afhænger mere af, hvordan forbrug og investeringer udvikler sig herhjemme.

Kilder og videre læsning

Har du fundet en fejl? Skriv til redaktionen.