Indkomstuligheden i EU faldt en smule i Eurostats opgørelse for 2025. Gini-koefficienten var 29,2 mod 29,4 i 2024, viser en offentliggørelse fra den 23. oktober. Forskellen er 0,2 point på en skala, der beskriver, hvor ulige indkomsterne er fordelt.

Tallet fortæller dermed noget om fordelingen, men ikke alene om, hvor mange penge europæerne har at leve for. Et fald i uligheden kan ikke uden videre oversættes til, at alle har fået bedre råd, eller at fattigdommen er blevet mindre.

Store forskelle mellem landene

Blandt EU-landene havde Slovakiet den laveste Gini-koefficient med 23,0, mens Bulgarien lå højest med 37,7. Belgien, Tjekkiet, Slovenien og Polen var også blandt landene med de mest lige indkomstfordelinger. I den anden ende fulgte Letland og Litauen efter Bulgarien.

Rangordningen er en sammenligning af indkomsternes fordeling inden for landene. Den er ikke en liste over, hvor indbyggerne er rigest. To lande kan have et lignende ulighedsmål og samtidig meget forskellige indkomstniveauer.

Hvad betyder et Gini-tal?

Eurostat bruger en skala fra nul til 100. Nul er den teoretiske situation, hvor alle har samme indkomst. Ved 100 modtager én person hele indkomsten. Virkelige samfund ligger mellem yderpunkterne, og en højere værdi angiver en mere ulige fordeling.

En ændring fra 29,4 til 29,2 er derfor et fald i koefficienten. Det er ikke det samme som, at en bestemt befolkningsgruppe har fået 0,2 procent mere i løn. Målet sammenfatter en hel fordeling og kan ikke i sig selv vise, hvilke konkrete husholdninger der har flyttet sig.

Det er både målets styrke og dets begrænsning. Ét tal gør udviklingen overskuelig, men fjerner også mange detaljer. Hvis man vil forstå årsagerne, må man se på flere oplysninger om indkomster, overførsler og befolkningssammensætning.

Husstandens størrelse tæller med

Opgørelsen bygger på det, Eurostat kalder ækvivaleret disponibel indkomst. Først samles husstandens indkomster, herunder løn, afkast og sociale ydelser. Skatter og sociale bidrag trækkes fra. Beløbet justeres derefter for, hvor mange der deler husholdningen, og deres alder.

Den anvendte skala giver den første voksne vægten 1, andre personer på mindst 14 år vægten 0,5 og børn under 14 år vægten 0,3. En husstand med to voksne og to mindre børn får dermed en samlet vægt på 2,1.

Som regneeksempel vil en disponibel husstandsindkomst på 420.000 kroner svare til 200.000 kroner efter denne justering: 420.000 divideret med 2,1. Det er en statistisk beregning til sammenligning, ikke et beløb, som hver person får udbetalt.

Justeringen tager højde for, at flere personer kan dele visse udgifter. Den gør ikke alle husholdningers faktiske behov ens. Den samme indkomst kan stadig opleves forskelligt, afhængigt af eksempelvis boligforhold og nødvendige udgifter.

Disponibel indkomst er heller ikke det samme som formue. Indkomsten beskriver penge over en periode, mens formue handler om beholdninger af aktiver og gæld. Fordelingen af det ene kan ikke udledes direkte af det andet.

Årstallet kræver opmærksomhed

Eurostats indkomst- og levevilkårsstatistik, EU-SILC, bruger det foregående kalenderår som referenceperiode for indkomstvariabler. Indkomsterne bag undersøgelsesåret 2025 vedrører derfor 2024. Offentliggørelsen i oktober 2026 er ikke en måling af husholdningernes indkomst netop nu.

Det er vigtigt, når tallene holdes op mod aktuelle prisstigninger eller politiske beslutninger. Nyhedens dato, undersøgelsesåret og indkomståret er tre forskellige tidspunkter. En nutidig begivenhed kan ikke automatisk bruges som forklaring på en allerede indsamlet indkomstfordeling.

Et overblik, der skal læses sammen med andre mål

EU-SILC bygger på repræsentative stikprøver efter fælles rammer og procedurer. Statistikken omfatter mere end indkomst og bruges også til at beskrive levevilkår. Et enkelt ulighedsmål bør derfor læses som én del af et bredere billede.

Den konkrete nyhed er et beskedent fald i det samlede EU-tal, samtidig med at landeforskellene fortsat er tydelige. Skal man vurdere udviklingen i hverdagsøkonomien, er næste spørgsmål både, hvordan pengene fordeles, og hvad de faktisk rækker til.

Kilder og videre læsning

Har du fundet en fejl? Skriv til redaktionen.