EU vil omdanne kulturarvsmærke til en fælles europæisk liste

EU-Kommissionen vil ændre det europæiske kulturarvsmærke, så udvalgte steder fremover får en særlig europæisk status og optages på en fælles kulturarvsliste. Forslaget blev præsenteret den 23. oktober og skal nu behandles af Europa-Parlamentet og Rådet.

Det er dermed et forslag til nye rammer, ikke en allerede vedtaget omlægning. For museer, mindesteder og andre kulturarvsaktører er spørgsmålet, hvordan den europæiske betydning bliver synlig for publikum, og hvordan samarbejdet mellem stederne kan udvikles.

En liste med flere typer steder

Kommissionen lægger op til at bevare tre former for deltagelse: enkeltsteder, nationale tematiske grupper og grænseoverskridende steder. De to sidste skal kunne tilføje nye delsteder efter udpegningen. Ordningen skal også åbnes for flere lande med tilknytning til Creative Europe, blandt andet relevante EØS- og EFTA-lande samt kandidatlande.

Forslaget omfatter desuden en pris til udvalgte steder og ændringer i ekspertpanelet. Tilsynet skal organiseres som en rotation mellem lande med vurderinger hvert andet år frem for en samlet vurdering af alle steder hvert fjerde år. Deltagelse skal fortsat være frivillig.

Kulturarv handler også om forbindelser

Den eksisterende ordning handler om steders europæiske betydning. Kommissionens ansøgningsvejledning peger på deres rolle i Europas kultur og historie eller i opbygningen af EU. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at et sted alene er gammelt, berømt eller arkitektonisk imponerende.

Et sted kan fortælle om en bevægelse, som krydsede landegrænser, en politisk forandring eller udviklingen af fælles værdier. Den europæiske forbindelse skal kunne forklares. Det gør formidlingen til en del af opgaven: Publikum skal kunne forstå, hvorfor netop denne lokale historie rækker ud over sin egen kommune eller sit eget land.

Ansøgningsprocessen begynder i dag nationalt. De deltagende lande udvælger kandidater, som derefter vurderes af et europæisk ekspertpanel. Den nuværende vejledning beskriver mulighed for at indsende op til to kandidater pr. land i hver udvælgelsesrunde, mens panelet kan anbefale højst ét sted pr. deltagende land.

Fra industrimiljø til levende fortælling

Netværket omfatter ifølge Kommissionens oversigt 80 steder udpeget mellem 2013 og 2025. Det spænder bredt: Fredspaladset i Haag, det historiske skibsværft i Gdańsk og landsbyen Schengen er blandt eksemplerne. Her er både institutioner, industrimiljøer og steder, der forbindes med europæisk samarbejde.

De nyere udpegninger viser samme bredde. I 2025 kom blandt andet industriarven i finske Varkaus, musikcentret for Krzysztof Penderecki i Polen og det grænseoverskridende netværk Places of Peace med. Et kulturarvssted behøver således ikke være én enkelt bygning med én samlet fortælling.

For besøgende kan det give en anden måde at gå på opdagelse på. En bygning kan både være en fysisk oplevelse og et indgangspunkt til handel, arbejde, migration eller politiske idéer. Mærkets værdi afhænger af, om forbindelsen mellem stedet og den større historie bliver tydelig.

Unge er en vigtig målgruppe

Da Kommissionen i april åbnede udvælgelsesproceduren for 2027, fremhævede den uddannelse og bevidsthed om historie. Organisationer blev opfordret til at engagere unge i Europas historie og dens betydning i dag. Ansøgere skulle kontakte deres nationale koordinator om den første del af processen.

Det giver en konkret målestok for formidlingen. Kan en besøgende uden forhåndsviden forstå emnet? Er der aktiviteter, som gør historien relevant, og plads til at stille spørgsmål? En titel eller et mærke gør ikke automatisk en udstilling mere tilgængelig.

Den politiske behandling mangler

Det nye udspil gør først og fremmest retningen for en mulig reform synlig. De endelige regler afhænger af den videre behandling, og kulturarvssteder kan ikke udlede et sikkert tilsagn om optagelse eller økonomisk støtte af offentliggørelsen.

For danske kulturaktører er næste skridt derfor at følge de officielle oplysninger om processen og eventuelle ændringer i ansøgningsvilkårene. For publikum er perspektivet en mere sammenhængende indgang til steder, som fortæller, hvordan Europas historie hænger sammen på tværs af grænser.