Data Driven Marketing er ikke Rocket Science

Data Driven Marketing er ikke Rocket Science

Automatisering af kundedialogen er blevet tilgængelig for alle. Selv den mest simple kampagnesoftware som fx MailChimp tilbyder i dag automatiserings-funktionalitet til en meget lav pris. Som en konsekvens er usikkerheden om opsamling og brug af data ofte større end den, der er forbundet med selve automatiseringen. Derfor er det fristende at springe direkte ud i automatiseringsprojekter, før der er styr på data og kundeindsigter.

Glem alt om automatisering
Der er mange eksempler på, at automatisering ikke giver en bedre kundeoplevelse eller øger salget. Det giver jo heller ikke mening at sætte turbo i en bil, hvor styretøjet ikke virker. Og med de let tilgængelige tekniske muligheder for at automatisere glemmer mange at have fokus på rette sted. Vi skal naturligvis kun sætte strøm til de ting, der gør en positiv forskel, og selv med det udgangspunkt forsømmer mange at teste. Nu hvor automatisering er blevet tilgængeligt for alle, bygges og launches rumraketter i store, komplekse projekter, hvor virksomhederne efterfølgende er alt for ukritiske over for, hvordan de flyver. Så længe raketterne er i kredsløb, ofres de ikke mere fokus end en ugentlig eller månedlig rapport.

Start med data og indsigter
Automatisering baner ofte også vej for flere påvirkninger, end virksomhederne er i stand til at drive manuelt. Men vil du skabe resultater i form af andet end frekvens, handler det om at være relevante i dine kontaktpunkter. Relevans stiller stadig krav om differentierede budskaber, og det opnår du kun gennem indgående kundeindsigter.

Alle virksomheder registrerer i dag deres kundedata i én eller anden form. Transaktionsdata og interaktionsdata er et glimrende udgangspunkt for netop kundeforståelsen og kortlægningen af indsigter, der kan blive til relevante budskaber. Danmark er et fantastisk land, hvad angår offentligt tilgængelige data, så du kan hurtigt blive klogere ved at berige din kundedatabase med information, der ikke er tilgængelig i den løbende kundedialog. Så det er nemt at komme i gang med datadriven marketing uanset organisation, systemer og økonomi.

Skab resultater, før du går i kredsløb
Store, dyre og komplekse automatiseringsprojekter er altså ikke en sikker vej til succes for de fleste. Det må ikke blive en rumraket! Faktisk er det så enkelt, at der ikke er nogen undskyldning for at lade være: Analysér data, identificér muligheder og test! Og vent med at sætte strøm til kundedialogen, til du har skabt målbare resultater baseret på datadrevne kundeindsigter.

Nu hvor navigation er tilgængelig i alle biler, om ikke andet via Google på vores smartphone, har vi som bilister en tendens til ikke at registrere vejskilte. Hop ikke i den samme fælde i forhold til marketing automatisering. Så forstå dine kunder og tænk i datadriven marketing, før du tænker automation.

Og husk nu kreativiteten. Din datadrevne marketing behøver ikke være kedelig!

Homecoming Dresses

 

To finalepladser til Creative Circle Award

To finalepladser til Creative Circle Award

Vi er super glade for, at vi har fået to kampagner med i finalen til Creative Circle Award 2016. Den ene kampagne er for home, og den anden for SKAGEN Fondene. Begge shortlistet i kategorien “Direct – Data driven”. Det glæder os, at kvaliteten af vores arbejde bliver bemærket. Og vi er spændte på, om vi kan få en CC Award med hjem den 27. maj i Vega 🙂  Se casevideoer på de to kampagner på http://www.director.dk Se alle de nominerede her: https://lnkd.in/eK4skub

4 Branding tendenser der kan inspirere din dialogmarkedsføring

4 Branding tendenser der kan inspirere din dialogmarkedsføring

Fremtiden kan som bekendt være svær at spå om, men hvis vi kigger på, hvad der har rørt sig i den internationale reklameverden i slutningen af 2015, giver det normalt et pejlemærke af, hvor de danske forbrugere er på vej hen. Nedenfor præsenteres fire branding tendenser, som vi har bemærket i Director i 2015, og som kan inspirere din virksomheds fremtidige dialogmarkedsføring.

  1. Selvironi

Komikeren Ricky Gervais sprængte de virale lister, da han reklamerede for Australske Optus, ved at fortælle at han egentlig ikke gad at reklamere for dem, men at de havde tilbudt ham serious mental amounts of money. Heineken har også haft den store pengepung fremme for at få Neil Patrick Harris til at fortælle, at han ikke rigtig drak øl og hellere ville have frugt. Herhjemme vakte det også røre, da en mand ved navn Stefan gerne ville sælge en ”Sofa der kradser i Røven”, den var dyr og all-round dårlig, men kæresten havde givet ham stokkeslag da han ville smide den ud, så nu var den billigt til salg. Facebook og andre medier elskede annoncen, og mon ikke Stefan fik solgt kærestens sofa?

Det er påfaldende, at det er udlandet som skal lære os denne lektie, når netop (selv)ironi længe har været en stor del af dansk humor. Selvironi er dog stort set fraværende i danske marketingkampagner, men det kan modige marketingfolk med fordel udnytte. Måske en emnelinje der falder i øjnene, et nyhedsbrev med et glimt i øjet, eller noget helt tredje til at overraske dine kunder?

  1. Gratis er ikke altid billigt nok

Mens der stadig heftigt debatteres om definitioner af native-, content og expeirince based – marketing, så må årets mest delte reklame være den afklædte Kim Kardashian, og hendes reklame for magasinet Paper med #breakingtheinternet. Hvis du signede op til deres nyhedsbrev, kunne man gratis se en række billeder af Kim´s imponerende bagdel, hvilket dog hurtigt resulterede i at billederne var tilgængelige alle vegne. Ikke desto mindre er magasinet Paper kommet ud over rampen i raketfart.

At afklædte damer skaber opmærksomhed, er der ikke noget revolutionerende i (tværtimod), men den pointe som marketing bør tage til sig er, at selv når man tilbyder noget gratis, skal det have en værdi, så man gerne ville betale for det. Danske forbrugere er blevet meget kræsne de seneste år. Det med at ”Sign op til vores nyhedsbrev og få tre gode råd” eller at ”se noget eksklusivt bag-om materiale” er ikke nok længere. Forhåbentlig kan danske marketingfolk finde på noget mere fantasifuldt end kendisser i bar røv, men hvis du vil have folks permission som betaling, skal du starte med at spørge dig selv, hvor meget dine potentielle kunder ville betale for det, hvis det havde været til salg?

  1. Mere end ”bare” en virksomhed

Velgørenhed, CSR og forskellige former for ”Giving back”, har været stort i USA i mange år. Nu er danske forbrugere også ved at blive glade for virksomheder, der vil mere end bare at tjene penge. Virksomheder skal gøre noget godt for verden, gennem eksempelvis genbrug eller energibesparelser, og fortæller omverdenen om deres gøremål. Fortællingen om, at vi prøver at gøre det lidt bedre end de andre, at vi godt ved vi ikke er perfekte, men nu forurener vi lidt mindre end sidste år osv., har givet pote i udlandet, og åbner op for nye muligheder i dialogmarkedsføringen herhjemme.

Det er ikke afgørende hvad dit produkt er, men hvilket formål produktet tjener ud over at sælge? Gør I noget godt for genbrug, for miljøet, eller skaber I arbejdspladser i lokalområdet, hvor produktet produceres? I behøver ikke at redde verden, men prøv at kommunikere nogle små gode ting, som jeres virksomhed har haft med i overvejelserne, eller støtter op om i forbindelse med tilblivelsen af produktet. Det kan sagtens være små tiltag, eller ambitioner, men gerne kommunikere at I gør noget.

 

  1. Kønsroller og identitet

Her skal man træde varsomt. Er der noget, som kan gøre de danske forbrugere vrede, er det debatten om kønsroller – hvilket også kan være en af grundene til, at danske reklamer stadig arbejder meget med de traditionelle kønsroller. I USA fortsætter ”Empowering woman”-konceptet dog for fuld styrke. Always fik stor international bevågenhed med #likeagirl-kampagnen, hvor det at kaste og slås ”som en pige” skulle vendes til noget positivt. Superbowl blev i 2015 kaldt for ”the year of dadvertising”, da en stor del af reklamerne talte til mænd, der var fædre og familiemennesker. Hjemmegående fædre blev en del af mediebilledet, og LGBT personer blev også en del af mainstream-reklame for eksempelvis Smirnoff og Google.

Ovenstående tendenser er ikke nye, men der er stadig en stor del af dansk marketing, der hænger fast i en mere traditionel dialogmarkedsføring, uden relevans og mulighed for interaktion med forbrugerne. Måske bliver 2016 året, hvor virksomheder eksperimenterer lidt mere med deres kommunikation, og afprøver nogle af de branding tendenser, som 2015 har båret præg af.

 

wedding dresses 2017

Mig, mig, mig – et spejlbillede af kundeindsigter set gennem envejsglas

Mig, mig, mig – et spejlbillede af kundeindsigter set gennem envejsglas

Kundeindsigter er essentiel for al succes med salg og markedsføring. Så alt går op i en højere enhed, når vi spejler vores datadrevne kundeindsigter – med udgangspunkt i kundedata, offentligt tilgængelige data og kvantitative analyser – op i de kvalitative indsigter, som skabes med fokusgrupper. Fokusgruppedynamik er stadig noget ganske specielt. Hver gang overrasker det, hvilke indsigter der bekræftes 100%, og hvilke nuancer der alligevel gemmer sig i individet.

Hos Director er kundeindsigter og kunderejser oftest dokumenteret i netop databerigelse af eksisterende kunde eller emne databaser. Det er jo fænomenalt, hvilke helt særlige muligheder vi har i Danmark for at berige med offentligt tilgængelige data. De indsigter, vi dokumenterer, er altid givtige for markedsføringen, salget og kundeoplevelsen og ofte for forretningen som helhed. Når der er behov for en yderligere dimension i form af mere kvalitative og narrative indsigter, supplerer vi gerne med interviews, spørgeundersøgelser eller fokusgrupper.  Og i en tid hvor “mig, mig, mig” er udgangspunktet for en stor del af vores adfærd som mennesker, forbrugere, medlemmer mv., er en fokusgruppe som at grave efter guld.

I aftes ramte vi igen et par årer undervejs. Det bliver som altid spændende, efterfølgende at se det blive til målbare resultater for vores kunde.