3 tendenser til inspiration for din dialogmarkedsføring i 2016

3 tendenser til inspiration for din dialogmarkedsføring i 2016

Dialogmarkedsføring vil fortsat udvikle sig drastisk i fremtiden. Det gælder alt fra kanalvalg til selve kommunikationen. I forhold til kommunikationen kan et kig på, hvad der har rørt sig i den internationale reklameverden i 2015 give et pejlemærke af, hvor dialogmarkedsføring er på vej hen. Nedenfor præsenteres tre tendenser, som vi har bemærket i Director i 2015, og som potentielt kan inspirere din virksomheds eksterne kommunikation, også selvom tendenserne alle er opstået i forbindelse med branding og kendskabsopbyggelse.

1. Selvironi

Komikeren Ricky Gervais sprængte de virale lister, da han reklamerede for Australske Optus, ved at fortælle at han faktisk ikke gad at reklamere for dem, men at de havde tilbudt ham a serious mental amounts of money. Heineken har også haft den store pengepung fremme for at få Neil Patrick Harris til at fortælle, at han ikke rigtig drak øl, og hellere ville have frugt. Herhjemme vakte det også røre, da en mand ved navn Stefan gerne ville sælge en ”Sofa der kradser i Røven”. Den var dyr og all-round dårlig, men kæresten havde givet ham stokkeslag, da han ville smide den ud, så nu var den billigt til salg. Facebook og andre medier elskede annoncen, og mon ikke Stefan fik solgt kærestens sofa?

Det er påfaldende, at det er udlandet som skal lære os denne lektie, når netop (selv)ironi længe har været en stor del af dansk kultur og humor. Selvironi er dog stort set fraværende i danske marketingkampagner, og det mener vi, at modige marketingfolk med fordel kan udnytte – måske skal tonen en gang i mellem være lidt mindre formel?


2. Gratis er ikke længere billigt nok

Mens der stadig heftigt debatteres om definitioner af native-, content og experience based – marketing, så var årets suverænt mest delte reklame en afklædt Kim Kardashian og hendes reklame for magasinet Paper med #breakingtheinternet. Hvis man signede op til deres nyhedsbrev, kunne man gratis se en række billeder af Kim´s imponerende bagparti. Det skulle dog vise sig at være så populært, at billederne hurtigt var tilgængelige alle vegne, og Paper fik formodentlig kun indsamlet permissions fra en brøkdel af dem, der har set billederne. Ikke desto mindre kan både magasinet og deres bureau vist roligt sige mission accomplished.

At afklædte damer skaber opmærksomhed, er der ikke noget revolutionerende i, men den pointe marketing kan tage til sig er, at selv når noget er gratis, skal det stadig have så stor værdi, at dine kunder ville have betalt for det. Danske forbrugere er blevet meget kræsne de seneste år. Det med; sign-up til vores nyhedsbrev og “få tre gode råd” eller at ”se vores seneste undersøgelse gratis” er sjældent nok. Forhåbentlig kan danske marketingfolk finde på noget mere fantasifuldt end kendisser i bar røv, men hvis du vil have folks permission, er du nødt til at give dem noget værdifuldt til gengæld.

3. Mere end ”bare” en virksomhed

Velgørenhed, CSR og forskellige former for ”Giving back” har været stort i USA i mange år. Nu er danske forbrugere også ved at blive glade for virksomheder, der vil mere end bare at tjene penge. Virksomheder skal gøre noget godt for verden gennem eksempelvis genbrug eller energibesparelser og fortælle omverdenen om deres formål. Fortællingen, om at vi forsøger at gøre det lidt bedre end de andre, at vi godt ved vi ikke er perfekte, men nu forurener vi lidt mindre end sidste år osv., har givet pote i udlandet, og åbner op for nye muligheder i dialogmarkedsføringen herhjemme.

Det er ikke afgørende, hvad dit produkt er, men hvilket formål produktet tjener ud over at sælge. Gør I noget godt for genbrug, miljøet, eller skaber I arbejdspladser i lokalområdet, hvor produktet produceres? I behøver ikke at redde verden, men prøv at kommunikere nogle små gode ting, som jeres virksomhed har haft med i overvejelserne, eller støtter op om i forbindelse med tilblivelsen af produktet.

Hvis du vil høre mere, om hvilke tendenser der rører sig inden for digital dialogmarkedsføring, er du velkommen til at stille spørgsmål i tråden, eller kontakte os på jb@director.dk.

4 Branding tendenser der kan inspirere din dialogmarkedsføring

4 Branding tendenser der kan inspirere din dialogmarkedsføring

Fremtiden kan som bekendt være svær at spå om, men hvis vi kigger på, hvad der har rørt sig i den internationale reklameverden i slutningen af 2015, giver det normalt et pejlemærke af, hvor de danske forbrugere er på vej hen. Nedenfor præsenteres fire branding tendenser, som vi har bemærket i Director i 2015, og som kan inspirere din virksomheds fremtidige dialogmarkedsføring.

  1. Selvironi

Komikeren Ricky Gervais sprængte de virale lister, da han reklamerede for Australske Optus, ved at fortælle at han egentlig ikke gad at reklamere for dem, men at de havde tilbudt ham serious mental amounts of money. Heineken har også haft den store pengepung fremme for at få Neil Patrick Harris til at fortælle, at han ikke rigtig drak øl og hellere ville have frugt. Herhjemme vakte det også røre, da en mand ved navn Stefan gerne ville sælge en ”Sofa der kradser i Røven”, den var dyr og all-round dårlig, men kæresten havde givet ham stokkeslag da han ville smide den ud, så nu var den billigt til salg. Facebook og andre medier elskede annoncen, og mon ikke Stefan fik solgt kærestens sofa?

Det er påfaldende, at det er udlandet som skal lære os denne lektie, når netop (selv)ironi længe har været en stor del af dansk humor. Selvironi er dog stort set fraværende i danske marketingkampagner, men det kan modige marketingfolk med fordel udnytte. Måske en emnelinje der falder i øjnene, et nyhedsbrev med et glimt i øjet, eller noget helt tredje til at overraske dine kunder?

  1. Gratis er ikke altid billigt nok

Mens der stadig heftigt debatteres om definitioner af native-, content og expeirince based – marketing, så må årets mest delte reklame være den afklædte Kim Kardashian, og hendes reklame for magasinet Paper med #breakingtheinternet. Hvis du signede op til deres nyhedsbrev, kunne man gratis se en række billeder af Kim´s imponerende bagdel, hvilket dog hurtigt resulterede i at billederne var tilgængelige alle vegne. Ikke desto mindre er magasinet Paper kommet ud over rampen i raketfart.

At afklædte damer skaber opmærksomhed, er der ikke noget revolutionerende i (tværtimod), men den pointe som marketing bør tage til sig er, at selv når man tilbyder noget gratis, skal det have en værdi, så man gerne ville betale for det. Danske forbrugere er blevet meget kræsne de seneste år. Det med at ”Sign op til vores nyhedsbrev og få tre gode råd” eller at ”se noget eksklusivt bag-om materiale” er ikke nok længere. Forhåbentlig kan danske marketingfolk finde på noget mere fantasifuldt end kendisser i bar røv, men hvis du vil have folks permission som betaling, skal du starte med at spørge dig selv, hvor meget dine potentielle kunder ville betale for det, hvis det havde været til salg?

  1. Mere end ”bare” en virksomhed

Velgørenhed, CSR og forskellige former for ”Giving back”, har været stort i USA i mange år. Nu er danske forbrugere også ved at blive glade for virksomheder, der vil mere end bare at tjene penge. Virksomheder skal gøre noget godt for verden, gennem eksempelvis genbrug eller energibesparelser, og fortæller omverdenen om deres gøremål. Fortællingen om, at vi prøver at gøre det lidt bedre end de andre, at vi godt ved vi ikke er perfekte, men nu forurener vi lidt mindre end sidste år osv., har givet pote i udlandet, og åbner op for nye muligheder i dialogmarkedsføringen herhjemme.

Det er ikke afgørende hvad dit produkt er, men hvilket formål produktet tjener ud over at sælge? Gør I noget godt for genbrug, for miljøet, eller skaber I arbejdspladser i lokalområdet, hvor produktet produceres? I behøver ikke at redde verden, men prøv at kommunikere nogle små gode ting, som jeres virksomhed har haft med i overvejelserne, eller støtter op om i forbindelse med tilblivelsen af produktet. Det kan sagtens være små tiltag, eller ambitioner, men gerne kommunikere at I gør noget.

 

  1. Kønsroller og identitet

Her skal man træde varsomt. Er der noget, som kan gøre de danske forbrugere vrede, er det debatten om kønsroller – hvilket også kan være en af grundene til, at danske reklamer stadig arbejder meget med de traditionelle kønsroller. I USA fortsætter ”Empowering woman”-konceptet dog for fuld styrke. Always fik stor international bevågenhed med #likeagirl-kampagnen, hvor det at kaste og slås ”som en pige” skulle vendes til noget positivt. Superbowl blev i 2015 kaldt for ”the year of dadvertising”, da en stor del af reklamerne talte til mænd, der var fædre og familiemennesker. Hjemmegående fædre blev en del af mediebilledet, og LGBT personer blev også en del af mainstream-reklame for eksempelvis Smirnoff og Google.

Ovenstående tendenser er ikke nye, men der er stadig en stor del af dansk marketing, der hænger fast i en mere traditionel dialogmarkedsføring, uden relevans og mulighed for interaktion med forbrugerne. Måske bliver 2016 året, hvor virksomheder eksperimenterer lidt mere med deres kommunikation, og afprøver nogle af de branding tendenser, som 2015 har båret præg af.

 

wedding dresses 2017