Husker du at besvare kommentarerne på dine Facebook-annoncer?

Husker du at besvare kommentarerne på dine Facebook-annoncer?

 

Når du annoncerer på Facebook, bruger du sikkert opslag, som er skjult fra din sides tidslinje.

Du må bare ikke glemme, at disse ikke-offentliggjorte “dark posts” fungerer på samme måde som almindelige tidslinjeopslag. Det betyder, at der kan være aktivitet, som du ikke opdager, med mindre du jævnligt holder øje med opslaget.

Aktiviteten vil ofte bestå af kommentarer, som kan stikke ud i alle mulige retninger. Og spørgsmålet er så, om din annoncering faktisk kan tage skade af, at du ikke reagerer.
Vi anbefaler, at du holder øje med – og besvarer – alle kommentarer, som din Facebook-annoncering giver anledning til. Af samme grund leverer vi links til alle annonceopslag for de kampagner, vi kører for kunder og samarbejdspartnere.

Sådan gør du

Der findes en række løsninger, som giver dig adgang til at se dark posts. Herunder får du vores bud på to løsninger.

Løsning 1
Sker annonceringen fra din egen annoncekonto, finder du opslagene i din annonce-administrator under hver kampagne. Det er let at se hvilke annoncer, der har modtaget kommentarer. Du skal blot klikke på “Kolonner: Effektivitet”, og vælge Interaktion. Så vil du under fanen “Opslagskommentarer” se det antal kommentarer, der er kommet på det enkelte annonceopslag.

For at se opslaget, klikker du på checkboxen ud for de opslag, du vil se, og klikker så på knappen “Forhåndsvis”. Det åbner opslaget i et popup-vindue, hvor du nu kan få et specifikt link til opslaget. Klik på det lille ikon øverst til højre, markeret med rød:

Af de følgende muligheder, anbefaler vi enten at klikke “Del et link”, eller “Vis på Facebook: Facebook Nyheder på computer/mobil”. Uanset hvilken løsning du vælger, får du nu vist opslaget, og du kan både se og besvare kommentarer.

Løsning 2
Hootsuite er et godt redskab til at håndtere og danne sig et overblik over sine SoMe-kanaler. I den gratis udgave har du endda mulighed for at få vist de ikke-offentliggjorte “dark posts”. For at komme i gang, åbner du en Hootsuite-konto og tilknytter den relevante Facebooks-side, du vil holde øje med.

Når din konto er oprettet, og du er logget ind, klik så på stream-dashboardet, hvis det ikke allerede er vist. Så klikker du på “+Add stream”, og vælger Facebook, din Facebook-side og valgmuligheden “Unpublished”. Nu ser du alle ikke-offentliggjorte opslag i dashboardet og kan læse og besvare kommentarer direkte i Hootsuite.

Skal du besvare alle opslag?

Ja, helst. Det er i hvert fald en god måde at vise potentielle kunder og følgere, at du er interesseret i debatten – og det er vel også det Facebook er skabt til, udover selvfølgelig branding og at skabe trafik til din hjemmeside.

Uanset hvordan du vælger at besvare kommentarer på Facebook, bør du altid respektere kundens udgangspunkt og holdning.

Vil du vide mere om Facebook-annoncering, så kontakt Jeppe Berggreen på jb@director.dk eller tlf. 53 54 55 66

Hvad bør min email åbningsrate ligge på?

Hvad bør min email åbningsrate ligge på?

 

Email-marketing er, for mange virksomheder, en af de bedste kanaler til at skabe trafik og salg, og email bliver ofte fremhævet som den mest effektive kanal i marketingmixet. I Director arbejder vi målrettet med optimering af e-mail marketing. Selvom vi prædiker konvertering som vigtigste KPI, jagter vi alle forbedrede åbningsrater. Om ikke andet kan åbningsraterne være et vigtigt benchmark for den løbende forbedring, som vores anstrengelser måles i. Alt efter hvilken branche, du arbejder i, kan du forvente forskelle i åbningsrater.

MailChimp har netop opdateret deres Email Marketing Benchmarks statistik, som giver et godt billede af, hvordan tallene adskiller sig fra branche til branche. MailChimps rapport viser udelukkende internationale tal, så de kan ikke direkte overføres til danske forhold. De kan dog stadig give et hint om branchemæssige forskelle.

Følgende diagram fra Smart Insights er blot et udpluk af de 46 brancher, der er en del af rapporten fra MailChimp. Disse tal er senest opdateret 1. februar 2017.

Der er, udover branche, også forskel på, om du arbejder med B2B eller B2C. Dette kan aflæses også i tallene i den blog Smart Insights publicerede i april 2016.